1908.
324
Cirk. ang. Ejendomsskyld.
15 Dec. bedet og Købesummen berigtiges ved Laan i Ejendommen,
af hvilket Embedets Indehaver betaler Renter og Afdrag,
behandles som Statsejendomme.
Vurderingsraadene behove ikke at føre nogen Kontrol
med, om Ejendomme, der ere fritagne efter § 6 a, vedblivende
ejes af Staten, ligesom de heller ikke skulle foretage noget
med Hensyn til Skattefriheden, fordi en Ejendom erhverves
af Staten fra private.
§ 6 b. Skattefriheden efter denne Bestemmelse gælder
ikke for Ejendomme, der lejes af Kommunen, selv om
de anvendes i kommunale Øjemed.
Med Hensyn til Fattiggaarde, som ere indrettede til
og drives som et almindeligt Landbrug, har man tidligere
antaget, at Ejendommen i sin Helhed maatte være skatte
pligtig som Landbrugsejendom, men denne Anskuelse er
senere forladt, idet man nu antager, at de Dele af en Fattig-
gaard, som udelukkende benyttes til Lemmebolig eller til
andet af Landbruget uafhængigt Brug, maa anses skattefri.
Der maa altsaa foretages en Ansættelse af hele Ejendommen
saavelsom af, hvor meget af Vurderingssummen der falder
paa den Del, som ikke er fritaget for Skat.
Naar en Jordemoderbolig, der tilhører en Kommune,
efter Størrelsen af sit Jordtilliggende og dettes Benyttelse
maa siges at blive anvendt til Landbrug, antages Ejen
dommen i sin Helhed at være skattepligtig.
De en Kobstadkommune tilhørende Fælleder antages
ikke at blive skattepligtige, fordi de bl. a. benyttes til
Græsning.
Skattepligt paa Grund af en kommunal Ejendoms
Anvendelse til Havebrug indtræder kun, naar der fore
ligger et erhvervsmæssig drevet Havebrug, men ikke fordi
Jorden udlejes til Benyttelse som saakaldte Kolonihaver
eller lign.
Angaaende Skattepligten for Bygninger, der anven
des til Udleje, bemærkes, at et Udlejeforhold ikke kan
siges at foreligge, naar en Bolig i en kommunal Ejendom
er overladt en Funktionær som Fribolig, og heller ikke,