403 / 954
udfyldt af Ejeren, skal altsaa ikke finde Sted i de nævnte 15 Dec.
Tilfælde.
I I I . Ejendomsskyldslovens § 7, 4. Stykke.
1. Fradraget efter § 7, 4. Stykke er kun anvendeligt
paa selvstændige Ejendomme.
Naar en Vurdering an-
gaar ikke en selvstændig Ejendom, men kun en Del af
en Ejendom, kan der altsaa ikke beregnes Fradrag i den
Vurderingssum, der er fastsat for den paagældende Del
efter denne Vurderingssums Størrelse. Fradraget kan saa
ledes ikke komme en Bruger til Gode, der har forpagtet en
Del af en Ejendom, fordi denne Del er vurderet særskilt i
Henhold til Ejendomsskyldslovens § 2, 3. Stykke, og Vur
deringssummen for den er under den fastsatte Grænse. Er
Betingelserne for Fradrag til Stede for Ejendommen som
Helhed, maa Fradragets Størrelse bestemmes efter Vur
deringssummens for den hele Ejendom, eventuelt det samlede
Beløb af Vurderingssummerne for de enkelte Dele.
Denne Regel er bragt til Anvendelse paa Ejendomme,
der delvis ere skattefri i Henhold til Ejendomsskyldslovens
§ 6, medens der til Ejendommen hører et Jordtilliggende,
der drives som Landbrug, og som ikke falder ind under Skatte
friheden. Som Eksempler nævnes kommunale Ejendomme,
der delvis anvendes til Landbrug, saasom Fattiggaarde,
samt Skoler med Jordlod.
2. Efter Udtalelsen i Vejledningen S. 5 kan Jord,
der er skyldsat under eet Matr. Nr., ikke betragtes
som flere Ejendomme. Heri har man dog ment at maatte
indrømme en Lempelse, hvor Dele af en saadan Lod ved
Kontrakter, der angives at gaa ud paa Fæste eller lignende,
ere overdragne paa saa særlige Vilkaar og bl. a. paa saa
langt et Aaremaal — flere Hundrede Aar — at Forholdet
snarere maa opfattes som Overdragelse af Ejendom end af
Brug, eller hvor Kontrakten forpligter Overdrageren til at
meddele den saakaldte Bruger Skøde, naar han forlanger det.
Naar de flere selvstændige Brug, hvori det paagældende
Matr.-Nr. er delt, i saadanne Tilfælde blive vurderede hver
Cirk. ang. Ejendomsskyld.
331
1908