Laveis Historie i6g4
—
1861.
„Saaledes stiller den ovenanførte Sag sig for øjeblikket,
og der staar nu kun tilbage at lægge den sidste Haand
paa Værket og ved de mulige Forandringer, som kunde
ønskes, paa lovlig Maade i Lavs-Protokollen at indføre Be
stemmelserne i sin Helhed.
„Derfor, mine Herrer! ville De vist gerne, dersom Deres
Tid maatte tillade det, ikke undlade, maaske for sidste Gang,
at mødes og paa en Maade tage Afsked med vor gamle
Lavs-Institution, til hvilken vi og vore Fædre i Generationer
have været knyttede med Forkærlighed og søgt vort Er
hverv.
„Om ogsaa Lavet ej overgiver den nye Vinhandler-
Forening store Kapitaler eller store Udsigter for Under
støttelse til trængende Medborgere og Medborgerinder, saa
skal denne sidste Handling af Vinhandler-Lavets Interessenter
for kommende Slægter staa som et talende Bevis for, at vi
ikke fornægtede den Medfølelses-Aand for trængende Brødre,
som altid besjælede Vinhandlerlavets Interessenter, og som
uagtet de forskellige materielle Interesser godtgjorde Enighed
i det væsentlige.“
I Lavsprotokollen findes tilført:
„Oldermanden gjorde de mødende Interessenter be
kendte med Forslaget, som er affattet angaaende An
vendelsen af Interessenternes og Svendenes Lavskassers
Beholdninger fra i. Jan. næste Aar. De Mødte vare enige
i Forslaget, der altsaa vedtoges som Lavsbeslutning, idet
Oldermanden til Overflødighed bemærkede, at Forslaget selv
følgelig har cirkuleret blandt alle Medlemmer og at de
enkelte Medlemmer i Lavet ved Siden af den almindelige
Tilsigelse til Lavsmødet tillige i speciel Skrivelse hver især
ere bievne betydede, at Spørgsmaalet om Antagelsen af
Forslaget om Lavets Formues fremtidige Anvendelse skulde
i denne Samling finde sin Afgørelse.
„Man vedtog specielt, skønt formentlig til Overflødighed,
at lade de Medlemmer, som ej ere mødte i Dag, faa For
slaget til Paategning om, at det har været dem i sin Tid
tilstillet, og da alle de Mødte vare enige i, naar Lavsvæsenet




