28 / 294
Lavets Tilblivcn og Organisation.
19
Et nærmer Hjørne er for Købmand, Skipper, Reder,
Om dem i Baccharac man ej forgæves leder,
En Ladning købes nu, nu faar man og en Fragt,
En Regnings Saldo sker, da holdes Glas i Agt.
De to har intet tabt ved Dyrkøbs Død og Grave,
De arve mangen Gæst og større Næring have,
De providere sig med flere Amer Vin
End dem i forrig Tid fra Nantes og fra Rin.
Men vi, som Dyrkøbs Flor i gamle Dage kendte,
Og saa dets Kompagni, lod ogsaa derfra hente
Saa mangen Læskepæl, vi glemme aldrig det,
At denne lystig Krog forsvandt og blev saa slet.
Jeg tror, at Guderne, som vilde Baccho ilde,
For han til hver en Kant sig lod med Tønden trille,
Og stødte mangen an ved Vinens stærke Lugt,
Har gjort ham dette Puds og Dyrkøbs Flamme slukt.
Dog vil Apolio selv til sidste Æresminde
For den Poete-Gnist, han haver set at rinde
I mangen Hjærne op paa Kompagniets Bænk,
Et Epitaphium tillægge som en Skænk.
Det lystig Selskabs Hus, betagen Gæsters Glæde,
Er her forandret til de Dødes mørke Sæde,
Der raabes ej Fifa1), skænk i, gør Glasset Ret,
Men Pashur2) kysser hver paa hans forordnet Plet.
I Modsætning til Dyrkøb nævnes et Vinhus med Navnet
G o d t k ø b paa Nørregade op til Petri Kirkegaard. Dette
tilhørte Frederik Knudsen Gamborg, der døde
1692
som en
af Stadens
32
Mænd og hvis Portræt endnu er til3). Hans
Fader havde været Vinhandler i Gaarden før han.
Stadens i en vis Forstand mærkværdigste Vinhus var
det paa Hjørnet af Købmagergade og Løvstræde (Løv
stræde Nr.
1
), hvorfra Københavns Stolthed, Vinhandler
sønnen Peter Schumacher udgik. Det kaldtes paa Holbergs
Tid „d e t r e R ø m e r e “. Paa det andet Hjørne af Løv
stræde laa Vinhuset Ca p o de b o n n e E s p e r a n c e (det
gode Haabs Forbjerg).
I Begyndelsen af det
18
. Aarhundrede vare de mest
ansete Vinhandlere følgende
4
, der alle vare Tilhængere af
i) Vivat.
2) Uforstaaeligt Navn.
3) Se hosføjede Gengivelse.