31 / 294
22
Lavets Tilbliven og Organisation.
de Fattiges Bøsse og Lavets Segl, og den maatte kun
aabnes i Nærværelse af Oldermanden, Bisidderne og Skriveren.
Naar nogen Lavsbroder, hans Hustru, Børn eller Tje
nere døde, vare alle Lavsbrødrene forpligtede til at følge
den Afdøde, og de
2
, der sidst vare komne i Lavet, den
ene som Rinskvinhandler, den anden som Franskvinhandler,
skulde tilsige Lavsbrødrene til at følge Lig eller ogsaa for
rette andre Ærender paa Kongens, Byens og Lavets Vegne.
En Enke maatte bruge Vinhandelen efter sin Mands Død,
men ikke, hvis hun giftede sig paany med nogen, som ikke
havde tjent paa Haandværket i
6
Aar.
Hvis en Mand, der var født udenfor Riget og ikke
havde tjent her i Staden, giftede sig med en Lavsbroders
Datter eller Enke, skulde han give
5
oRdl. forat komme ind
i Lavet; giftede han sig udenfor Lavet, skulde han give
100
Rdl., men hvis han var gift, naar han kom hertil og ned
satte sig, kostede det
150
Rdl. Indfødte gave ved Indtræ
delse i Lavet
30
Rdl.
Ingen Lavsbroder maatte bruge nogen hemmelig, un
derfundig Handel med Folk uden for Lavet, Lavsbrødrene
til Skade, og enhver Lavsbroder var forpligtet til at angive
for Byfogeden, hvis han fornam, at nogen udenfor Lavet
handlede med Vin.
Ingen maatte have mere end een Tappekælder uden
med alle Brødrenes Samtykke, paa det den ene saavel som
den anden kunde have Næring og den Rige ikke skulde
fortrykke den Fattige, men skulde det modsatte blive bevilget,
skulde den paagældende aarlig udgive
20
Rdl. til Lavet,
dog var Stadskælderen undtagen, der maatte holdes af en
Vinhandler foruden hans egen Kælder.
Ingen Vinhandler maatte selv eller ved andre lade sin
Vin ombære og gøre en andens Købmand afspændig, dog
var det ikke forment at sende Prøve af Vin til dem, der
begærede at købe.
Ingen maatte antage en andens Tjener i Tjeneste eller
Maskepi eller gøre ham afspændig fra hans Husbonde uden
dennes Villie og Vidskab. Naar nogen Karl eller Dreng