35 / 294
26
Lavets Tilbliven og Organisation.
bruge lige Haandtering, item have og holde ikke mere end
een Tappekælder, paa det den ene kan have saavel Næring
som den anden, og at hvem, som i en eller anden Maade
betræffes derimod at handle, da derfor efter øvrighedens
Kendelse efter Forseelsen at maa straffes.
Be t æn k n i n g . Vi eragte underdanigst denne Post billig
at være.
6
.
At efter H. K. M.s forrige naadigste Anordning sub
Dato
1 3
. Maj
1652
de Borgere og Indvaanere, som ere
Købmænd, Silke-, Klæde-, Urtekræmmere, Skippere, Guld
smede, Barberer, Skomagere eller de, som andre Haand-
værker bruge udi sluttet Lav og Embede eller udenfor, os
samtlige Vinhandlere udi vores Næring og Handel aldeles
ingen Indpas gøre maa med noget Vintapperi eller Handel
med Vin og Brændevin, men at de andre Borgere saavel
og Gæstgivere, hvilke Tapperi bruge eller deraf sig nære
vil, forpligt maa være deres Vin hos ingen anden end hos
en af Vinhandlerne at købe, med hvem de bedst forenes
kan, og at ellers om Tapperiet efter H. K. M.s forskrevne
sidste naadigste Anordning forholdes maa.
B e t æ n k n i n g . Vi se ej heller noget uheldigt i denne
Punkt, men tjenligt for at haandhæve enhver ved sin Næ
ring, dog at Ingen formenes til sit eget Huses Fornøden
hed ai indkøbe, naar deraf ikke igen til andre udtappes og
sæ lgesx).
De i Henhold hertil udfærdigede nye Privilegier ere da
terede
7
. Jan.
1668
.
Det hedder i Indledningen, at Kongen „naadigst for
godt og raadsomt har befundet Vinhandlerne her i vores
Residensstad Kjøbenhavn til deres Nærings Forbedring be
hørige Friheder og Privilegier fremdeles at forlene og det
tilforn indrettede Vinhandlerlav, saa vidt det en Del vores
itzige (nuværende) souveraine Arveregering ikke er gemæs
og en Del til anden Misbrug og Inkonvenienser kunde give
Anledning, at forandre.“ I Slutningen forbydes det Vin-
’) Sælandske Indlæg.