38 / 294
Lavets Tilbliveu og Organisation.
29
at nære, paa det dem ikke Middel til deres Underholdning
betages skulde, dog at Brændevinen, eftersom før er rørt,
hos Vinhandlerne tages.
Den Misbrug, Fremmede udviste ved at sælge i smaa
Partier, gav Anledning til et Reskript af
27
. April
1674
,
ifølge hvilket Tolderen ikke maatte tilstede Fremmede at
oplægge eller indføre nogen Vin, med mindre Vinhandlernes
Oldermand, eller nogen paa hans Vegne, var tilstede for at
skaffe fuldkommen Oplysning om Vinens Kvalitet og Kvan
titet og om, naar den blev oplagt og naar den blev udført.
Ved Tolderens Regnskaber skulde derfor altid findes en
Attest fra Oldermanden med Opgivelse af Tiden, naar Vinen
var indført og naar den blev udført, og af hvor meget der
var, hvorfra den kom og hvortil den gik, og med hvilke
Skibe og Skippere den bragtes og bortførtes1).
Et Reskript af
28
. Marts
1693
indeholder, at en Del
Vinhandlere havde beklaget sig over, at adskillige fremmede
ledige Fasbindersvende laa paa deres egen Haand og løb
fra en Købmand til en anden, naar der hidkom nogen
Skibsladning Vin, og tilbød deres Tjeneste med at indlosse
og „forsee“ Vinene, indtil de kom i Pakhusene, uagtet de
ikke vare i virkelig Tjeneste hos nogen, langt mindre
havde vundet Borgerskab. Dette forbød Kongen, idet saa-
dan Næring skulde forblive hos de Fasbindere, der havde
Borgerskab, saa den, der kunde behøve en Fasbindersvends
Tjeneste og ikke vilde holde ham virkelig i sin Tjeneste,
skulde lade sig betjene af de Personer, som en Fasbinder
med Borgerskab beskikkede ham, hvorimod Fasbinderne og
Vinhandlerne skulde svare til den Skade, som foraarsagedes
ved en saadan Svends Forseelse.
Ved Forordningen
23
. Dec.
1681
gjorde Kongen mange
Forandringer i de gamle Lavsvedtægter, hvorved der sikredes
en lettere Adgang til Optagelse, ligesom der ikke krævedes
Vidnesbyrd om ægte Fødsel, og det blev tilladt enhver
Mester at tage saa mange Svende i sin Tjeneste, som han
a) Kjøbenhavns Diplomatarium VI. 637—38.