64 / 294
Lavets Historie
i
6
q
4
—
1861.
53
leve af Krammen, og i mange Aar i deres Gaarde havde
holdt Skænkeri, som tilforn havde været brugt i dem, men
Vinene og Brændevinen købte de af Vinhandlerne. Hvad
Bittervin og Allantvin angik, vilde de dog gærne afstaa fra
Handel dermed, men hvis Vinhandlerne ikke vare tilfredse
dermed, vilde de stævne dem for Magistraten, at de ogsaa
afskaffede, hvad de havde af Urtekræmmernes Varer. Politi-
og Kommercekollegiets Dom gik ud paa, at det fremdeles
skulde tillades de to Urtekræmmere at skænke Vin, da de
havde brugt den Næring, førend Lavsartiklerne udkom,
imod at de betalte Indgangspenge i Vintapperlavet.
Ved en kgl. Bevilling af 8. Jan. 1701 tillodes det Prins
Karls Hofskræder Georg Vilhelm Rosum, der havde giftet
sig med Enken efter en Vinhandler, i 2 Aar at udtappe Vin
og fremmed 01.
Da Oldermanden Valther Hegemans Tid var udløben
1701, bad en Del Medlemmer Magistraten om at forunde
dem en anden Oldermand, og Hegeman erklærede at være
villig til at fratræde paa den Betingelse, 1) at Magistraten
gav Erklæring til Kancelliet om, hvilken Straf de vare hjem
faldne, der ikke overholdt Lavsartiklernes § 14 og 17, 2) at
Melchior Spicher for hele Lavet gjorde ham Afbøn for hans
grove Formastelse mod ham, 3) at 3 angivne Fuskere be
talte deres Bøder, 4) at Urtekræmmerlavet blev tilholdt at
efterleve det Forlig, det havde indgaaet 1699, 5) at de
resterende Indgangspenge bleve betalte, og 6) at Vintapperne
lode deres Drenge indskrive. Naar dette var sket og Lavet
deraf kunde skønne, at der dog var udrettet noget i hans
Oldermandstid, vilde han fratræde 2 Dage efter.
Lavet blev da tilsagt til Møde paa Raadhuset, hvorpaa
der udnævntes 6 Medlemmer til at gennemse hans Regn
skaber, derimod toges der ikke Hensyn til hans ønske om,
at der maatte tillægges ham og hans Kæreste (hans Hustru)
en „Recompens for hafte Umage“, saaledes som hans For
mand Hans Henrik Sigfrid havde nydt.
Da Oldermanden samme Aar skulde give en Fortegnelse
over Lavsmedlemmerne og deres Drenge, forat det kunde