71 / 294
( 3 0
Lavels Historie 1694
—
1861.
samtidig fremkom med det ønske, at Vintapperne maatte
faa Tilhold om at efterleve det Privilegium, som forbyder
dem, der sælge rinsk Vin, at sælge fransk Vin eller
01
.
Da Oldermanden og de 2 Bisiddere følte sig fornærmede
herover, fremkom de med forskellige Spørgsmaal: „Om vi
ikke, saa længe vi have betjent ham ved hans Vine at forse
og forarbejde, have været aarie og silde udi hans Hus og
Pakkældere baade Vinter og Sommer, naar noget har været
at forrette. Om der ikke kontinuerlig er draget tilbørlig
Omsorg for hans Vine, om der har været æsket ubillig
Betaling eller om der er blevet andet forrettet end efter
hans egen Befaling og til hans Bedste, om nogen af hans
Vine er bleven fordærvet eller om vi have drukket den
bedste Vin ud, saa han som en Købmand derover kunde
komme tilkort“. Godefroy paastod imidlertid, at „Older
manden veed bedre end han, om han ikke snarere har haft
Omsorg for sine egne Vine end for hans og om der ikke
har været hele Dage, han ikke saa til Arbejdet. Hver for
nuftig Mand skal begribe, at de og deres Folk ikke skulde
drikke den slemmeste Vin og at Tallet ikke forøges derved.
Hvad Betalingen angaar, havde han ikke kunnet faa Reg
ning fra dem“.
20.
April 1708 fik han kgl. Bevilling til at indtages i
Lavet, imod at udrede de i Lavsartiklerne omtalte Indgangs
penge.
27.
Marts 1708 indgav Oldermanden en Ansøgning til
Kongen med Klage over det store Indpas, der tilføjedes
Lavet, „idet en Del fremmede Nationer og franske Købmænd
og Groshandlere, som ej ere udi Lavet og ej heller have lært
Professionen, dog understaa sig til at sælge og udtappe
Vine i deres Huse ligesom Vinhandlerne, saa og derforuden
lade deres Vine og Brændevin forse og forarbejde ved deres
egne Folk og andre utilladte Personer. De besværede sig
oven i Købet over Lavet og ønskede yderligere Friheder,
hvorved Kongens indfødte Undersaatter vilde ruineres, i det
somme ikke vilde blive istand til at holde Svend, langt
mindre en Dreng“. Man bad derfor Kongen om at forbyde