75 / 294
6 4
havets Historie 16Q4
—
1861.
Ronborg, ja Oldermanden selv „sælge og udtappe i smaa
Maal ikke alene rinsk Vin men endog fransk Vin tillige,
saa at man i deres Skænkestuer eller Kældere kan faa
i hele og halve Potter og Pæle hvad Sort man for Betaling
vil fordre“. Det kunde ikke bevises, at han selv havde solgt
Vin eller Brændevin i Pottevis, „men om det, at jeg til en
af Kongens Officerer eller andre, som ere komne til mig og
beklagede sig, at de ikke kunde faa saa dygtige og gode
Vine og Brændevine hos Vintapperne for billig Pris, kunde
have overladt et helt eller halvt Anker, kan være straffældigt,
særdeles naar betragtes, at Vintapperne selv saa grovelig
forse sig imod samme deres Privilegier, at de ikke ville
anskaffe saa gode og dygtige Varer eller sælge dem for
den Pris, som jeg kan og vil sælge dem for“. Han kan
ej heller indse, at der er Føje til at tiltaleham, fordi han
selv holder en Fasbindersvend, idet der her kun er 4—5,
som have lært Fasbinderprofessionen og af disse have kun
de To Svende, hvilke to alene dog ikke kunde betjene den
hele By. Hvad den Beskyldning angik, at nogle rejste
bort, ansaa han det for en Fornærmelse og haabede, at
han selv skulde blive, naar nogen af Vintapperne paa Grund
af deres egen Malconduite maaske selv rejste bort, ja endog,
at han skulde bringe Hans Majestæt flere Indtægter end den
største Del af Vintapperne.
Arf fik 23. Okt. 1713 kgl. Bevilling til uhindret af Lavet
at udsælge Vin i smaa Partier ligesom selv at lade sine
Vine losse paa Toldboden ved sine egne Fasbindersvende,
hvorved Kongen handlede stik imod Lavets Privilegier.
Krigen tyngede haardt paa Lavet ligesom paa mange
andre, især ved de forhøjede Skatter. 29. April 1713 indgav
Lavets Medlemmer følgende Ansøgning til Rentekammeret:
Højædle og velbaarne
Velædle og velbaarne Herrer
udi det højlovlige Kammerkollegio!
Vi fattige Mænd, H. K. Majestæts Undersaatter og
Borgere her udi Staden, der liden Handel og Vandel drive
og søge med allerstørste Møjsomhed og Hazard en ringe