78 / 294
Lavets Historie i6g4~ 1861.
67
baade Vin og Brændevin. Oldermanden erklærede om ham,
at han sad paa et lidet Kammer og solgte for sine Prin
cipaler i Frankrig og havde været Lavet til stor Skade,
men at han skulde være Grosserer, dertil var ingen Grund.
Politi- og Kommercekollegiet fraraadede ogsaa at give ham
Bevilling, da det var urigtigt, at en Faktor for en Købmand
i Bordeaux her kunde drive borgerlig Næring.
I Dec. 1714 har Oldermanden tænkt at anvende andre
Midler til at opnaa Lettelser hos Regeringen, Politiet og
Magistraten, thi der er bevaret en Rundskrivelse til Lavs
brødrene saalydende:
Højtærede Venner og Lavsbrødre!
Saasom der paa en og anden Maade nu er gjort ad
skillige Steder Ansøgning angaaende Lavets Bedste, da som
dertil behøves adskillige Udgifter, hvilket jeg ikke vel for
mig selv alene uden Fleres Konsens kan understaa mig,
altsaa er venligen hos Dem deres Betænkende derom, om
De samme Udgifter behage at konsentere, saasom ikkun
udi Kassen er ringe Raad. Thi vil erlægges til i) Hr. Etats-
raad Slange, hvis (hvad) Dem selv godt synes. 2) Til vel
ædle Hr.. Etatsraad og Præsident. 3) Hr. Justitsraad og
Politimester. 4) Hr. Borgmester Eichel. 5) Hr. Assessor Si
monsen. Om det ikke gjordes nødig at lade med forder-
ligste derom samle en Del af Lavet til samme Udgifter og
enhver at erlægge deres resterende Kvartalspenge med videre,
derom vil jeg forhaabe og forvente Deres gode Betænkende.
Forbliver Deres tjenstvilligste
G. A. Ackerman.
Paa Rundskrivelsen er intet bemærket om, med hvilke
Summer man vilde bestikke de Paagældende, men kun den
Bestemmelse, at enhver skulde betale sit Kontingent, forat
der ved Kassen kunde være Raad til nødvendige Udgifter.
23.
Marts 1715 indgave 12 af Lavets Medlemmer føl
gende Ansøgning til Kongen:
For Eders kgl. M. maa vi allerunderd. foredrage den
store Nød og Farlighed os forestaar til at forlise vores
timelige Velfærd formedelst den svenske Ordonnans nu sidst
5
'