84 / 294
Fabritius, gjorde Oldermanden en stor Allarm og vilde for
tolke hans Privilegium paa at sælge i smaa Partier derhen,
at det skulde være i hele og halve Ankere. Han bad derfor
Kongen om at bevilge ham ligesaa vel som Fabritius, Sohi,
Abbestee og andre Vinhandlere og Vintappere at sælge Vine,
Brændevin og Eddike i smaa og store Partier, dog uden at
skænke noget i Kældere eller i Huset, og saaledes være
befriet for Lavets Chikaner, „thi Gud ved, jeg nødig vilde
flytte andre Steder hen, saa længe mig mit Fædreneland med
Gud og Æren som en tro Undersaat maa ernære, og tror
jeg næppe, det skal befindes, E. K. M. har nydt større Told
og Konsumtion af nogen af de andre Vinhandlere eller Vin
tappere her i Staden i lige lang Tid end af mig“.
I Maj 1719 indgav Oldermanden følgende Klage til
Kongen: „Vinhandlerlavets overhængende Malheur og Under
gang fremfor andre Handelsmænd her udi Staden formedelst
den paasatte Forhøjelses-Konsumtion i disse Tider, nu As
surance, Vexelagio, Fragt og andre deslige Omkostninger
løbe to- og tre-dobbelt saa højt som tilforn, foruden fjendtlig
Opbringelse og det store Tab, man lider paa de autoriserede
Sedler, hvilke man maa lade sig nøje med i Steden for rede
Penge, som for Varerne betales, er Ed. K. M. in August og
November 1717 allerunderdanigst forldarligen blevet fore
stillet, men intet derpaa allernaadigst resolveret, hvorfor der
nu paa det yderste intet andet Middel vides, end at bede,
E. K. M. for Guds Skyld i Naade vil forbarme sig over os
og betænke, hvor lidet det kan hjælpe mod den store Under
trykkelse og Ruin, som mange suffipante Købmænd herover
maa lide, og at allerede saa mange have maattet eschap-
pere fra alle deres Verdsens Velfærd, som ellers endnu i
denne Dag, havde det ikke kommet, kunde have været udi
god Stand, ikke aleneste udi Kontributioner men endog udi
Kommercien, som det aller højeste og ædleste til et Riges
Opkomst meget havde kunnet formaaet. Nu staar det paa
Nippet over denne Medfart, som Ingen er kapabel at kan
udholde, uden de, som kan have fortjent meget i de forrige
Tider og endda maaske knap nok, at endnu de fleste inden
Laveis Hisiorie i6g.{
—
1861,