Lavets Historie 1694
—
1861.
71
de mange Skatter, foruden at de havde lidt megen Skade
paa Søen og i Pesten. Hele Lavet indgav derfor en An
søgning til Kongen om Lindring i Konsumtionen.
Ved denne Forordning blev det dem ogsaa paalagt
hver Maaned at give Fortegnelse over, hvad de havde solgt
og hvoraf de da skulde betale Konsumtion, medens de hidtil
skulde opgive deres Forraad, der hvert Aar skulde efterses.
De mente, at det var bedre, der skete et saadant Eftersyn
hvert Fjerdingaar og de bleve fri for Selvangivelse, thi ved
saadant gentaget Eftersyn holdtes en Del i vedbørlig Frygt,
da de ellers vilde sælge ud og saa havde besværligt ved at
betale Konsumtionen.
Under 19. Juli 1717 fik de imidlertid Magistratens Til
hold til uden Forsømmelse at opgive deres Forraad under
Straf som Kongens Mandaters Overtrædere.
Herimod indgav Lavet forskellige Forestillinger og ind
vendte bl. andet, at Vinhandlerne maatte betale deres Varer
med rede Penge, men hvad de solgte, fik de betalt halv i
Sedler, hvorved de tabte 40 pCt., og at de nu gav 23 pCt.
paa hollandske Vexler imod 7—8 i Fredstid. De bad om
Tilladelse til, at de ukonsumerede Varer, de havde i Oplag,
maatte blive liggende i 3 Aar, indtil de kunde faa dem
bortsendte, eller kun saa længe denne Krig varede, thi de
kunde ikke gøre Marked med Hollænderne, idet de ikke
kunde faa Skibe afsted uden med Convoy og andre store
Bekostninger. Hvis de skulde svare den forhøjede Kon
sumtion, vilde mange nødes til at opgive Handelen og løbe
af Byen, „ja hvor miserabelt og kummerligt det er og hvor
elendig en Tilstand, der allerede findes hos dem , som til
forn have været ansete for nogle af de bedste i Lavet, ud
viser den nu nylig gjorte Inkvisition, da de, som man skulde
tænke at være formuende Folk og have godt Forraad og
være begrebne i god Næring, sidde høkervis og maa tage
i Anker-, ja og Pottetal, hvad de daglig kunne sælge“.
I Nov. 1717 leverede Lavets Medlemmer 914 tomme
Oxehoveder til Søetaten, hvert for 1 Rdl.
1718 klagedes over Urtekræmmer Chr. Albrecht Schrøder




