85 / 294
Lavets Historie 1694
—
1861.
kort Tid maa marchere, saa E. K. M. udaf denne Profes
sion kan beholde 4—5 i det højeste tilbage. Min Samvit
tighed tilsiger mig derfor som Oldermand allerunderd. at
referere E. K. M. den utrolige miserable Tilstand, som findes
blandt Lavet, saa man ej andet ser for sig end den aller
største Elendighed og mange skikkelige ærlige Folks og
Familiers totale Ruin og Undergang, dersom der ikke i Tide
bliver raadet Bod herpaa og denne utaalelige Konsumtion
afskaffet, og kan det da ikke andet være, vil visselig ej
andet paafølge, end at jo de fleste af de faa, som ere til
bage, inden kort Tid maa forføje sig af Byen, hvorover
E. K. M. da imod íooRdl.’s Indtægt taber 1000 Rdl. udi sine
andre Skatter og Kontributioner og har da saa mange for
armede Folk iblandt sine Undersaatter“.
En Ansøgning af lignende Indhold indsendtes i Jan. og
Marts 1720 og i Jan. 1721. Lindringen kom ogsaa efter
Krigens Ophør.
Da Oldermanden Johan Sohis Enke 1737 søgte Lavet
om Understøttelse, anbefalede Oldermanden dette saaledes:
„Det er tildels de fleste og ældste Lavsbrødre og Vin
handlerlavs Interesserende bekendt og udi frisk Minde, at
afg. sal. Johan Sohi har været en meget honet og brav
Mand, ja en af Stadens 32 Mænd saavel som Oldermand
for dette respektive Lav, og udi samme hans Oldermandstid
har Hans M. allern. behaget at paabyde Forhøjelsen paa
alle Slags Vine og Brændevine, for hvilket den gode sal.
Mand haver særdeles gjort sig stor Umage paa Lavets
Vegne at intercedere, at samme af H. M. i Naade maatte
vorde eftergiven, som og allernaadigst paafulgte“.
Enken skrev, at i hans sidste Aar havde han intet
videre at fortjene end det lidet, der var ved Stadskælderen,
der ophørte kort efter hans Død.
24.
Sept. 1721 besværer Jørgen Sohi, Oldermandens
Brodersøn, der var kommen hjem fra Udlandet, sig over,
at da han vilde tage Borgerskab, var der blevet ham af
krævet af Lavsbudet først 30 Rdl., Dagen efter 40 Rdl.,
medens det ikke tilkom ham at betale mere end 20 Sletdaler.