![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0151.jpg)
138
GØGL OG KUNST
Interessemotiver, der kom til Syne over for disse
naive Forevisninger, i senere Tiders belærende og
maalbevidst tilrettelagte Udstillinger.
Blandt de talløse Arter af Forevisninger indtager
Panoramerne
en særegen Plads. Det egentlige Rund
maleri er en Opfindelse fra Slutningen af det 18. Aar-
hundrede og tillægges i Almindelighed Irlænderen
Robert Barker ( f 1806), der 1794 aabnede sit første
faste Panorama ved Leicestersquare i London med
et Vue over Flaaden ved Spithead. Den danske P ro
fessor Olufsen, Forfatteren til Gulddaasen, som i
disse Aar var paa Studierejse i Udlandet, besøgte
Barkers Panorama og skrev ved sin Hjemkomst en
Artikel i Rahbeks Minerva (1797) om „denne fortræf
felige Opfindelse, der i Henseende til Illusion lader
alle Malerier lige saa langt bag sig som Naturen
disse“. Den første Ide til Rundmalerierne tilskriver
Olufsen (med hvor stor Ret, skal lades usagt) iøvrigt
den berømte engelske Maler Loutherbourgh (-f-1812),
der under Garrick var knyttet til Drurylane som
Kostumetegner og Teatermaler. Barkers Panorama
billeder var opstillet langs Væggene i cirkelrunde
Rum, de betragtedes fra et Galleri, anbragt omkring
en Pille i Værelsets Midte; ved et skraatstillet Gulv
og en Loftskærm, der begge udgik fra Pillen, dæk-
kedes Maleriets Over- og Underkant, og Billedets
Begrænsning unddroges paa den Maade Beskuerens
Opmærksomhed; Rummet var halvmørkt, kun selve
Billedet fik Lys fra Taget.
Det er muligt, at Olufsens Omtale af det engelske