153 / 269
140
GØGL OG KUN ST
paa hans Ord, var det et helt patriotisk Foretagende,
og mere end det; „Hensigten var,“ skrev han senere
til Kronprinsen, „her i Landet at forplante et ædelt
Kunstværk, der skulde bidrage til Smagens For
fremmelse.“
Grosch havde for saa vidt Heldet med sig som
Begivenhederne kort efter gav ham et ypperligt
Emne. Og han greb det. Men endnu varede det mere
end et Aar, inden han (Juli 1802) kunde aabne sit
Panorama. Det var et Rundmaleri af Øresund. Kom
det med sit Fladeindhold af 2160 Kv. Fod ikke paa
langt nær op mod Barkers største Maleri, der efter
Olufsens Udsagn maalte 10000 Kv. Fod, maatte dog
selve Motivet være nok til at drage Interessen paa
den nye Indretning. Han gav selv Forklaring paa,
hvorledes Billedet skulde forstaas: „Standpunkten,
hvorfra dette Panorama ses, er Vagtskibet i Hel
singør . . . . For at give denne Prospekt større Inter
esse, har jeg tænkt mig den 29. Martii 1801, den
Dag, da den engelske Flaade under Admiralerne
Parker, Nelson og Graves sejlede igennem Sundet;
og af de historiske Data, jeg har samlet, ere de mest
passende valgte for at fremstille Situationen i sit
skønneste Lys. Saavel Parker som Nelson ere pas
serede Fæstningen, Nelson sejler imellem Hveen og
Sjælland med
sin
Eskadre og Parker signaliserer de
adspredte Skibe at følge.“
I de næste tre Fjerdingaar (til Slutningen af April
1803) var Øresundsprospektet at se i det nye Pano
rama. Publikum havde vist Foretagendet Velvilje og