159 / 269
146
GØGL OG KUNST
heldige Konjunkturer sankede Velstand paa deres
oversøiske Forbindelser, havde vel Brug for Kunsten,
men Nyttehensynet spillede en overvejende Rolle,
den umiddelbare Glæde ved Kunstværket i sig selv
kom i anden Række. Oftest drejede det sig om Po r
trætter, sjældnere om Boligens Arkitektur og Dekora
tion. Den naturlige Trang til at bevare sine kæres
T ræk var den samme i Folkets bredere Lag, men
her var Fordringerne til Kunsten kun smaa; en stor
Del af Datidens Portrætter tør overhovedet ikke be
hæftes med Navn af Kunst. I det store og hele var
Tiden til ind i det nittende Aarhundrede lidet gun
stig for Kunstens Fremme, selv om den havde en
kelte Samlere og Kunstbefordrere at opvise, Mænd
som Moltke, Hielmstierne og de Coninck, og Tran
gen til Udstillinger, Mønstringer over hvad Datidens
Kunstnere formaaede, var næppe stærk ud fra rent
kunstneriske Synspunkter. Mod Slutningen af det
attende Aarhundrede viser en Recensent sig i Ny
og Næ i Datidens litterære Tidsskrifter med nogle
Bemærkninger om Akademiets Ekspositioner, og i
Begyndelsen af det nittende er disse famlende For
søg paa Kunstkritik naaet frem til Dagens Organer,
navnlig „Skilderiet“, der havde et vist forstandigt
Greb paa, ogsaa i denne Henseende, at retlede Publi
kum; virkelige Kunstudstillinger kunde alligevel kun
foranstaltes med mange Aars Mellemrum, og først
fra Tiden omkring Galleriets Henflytning til Kristi-
ansborg (1824) og den første egentlige Foraarsudstil-
ling (1821) faar man Indtryk af, at Interessen for