162 / 269
AKADEMIETS AARLIGE UDSTILLINGER
149
staa langt borte, forstødt, og nøjes med et løst Side
blik, og undertiden kom Publikum i altfor intimt
Samkvem med de udstillede Skuestykker; „selv vel
klædte Tilskuere,“ skrev Politivennen 1806, „synes
mere at ville undersøge Malerierne med Lugten og
Følelsen end med Synet.“
Som Aarene gik, afrundedes og tildannedes Aka
demiets Udstillinger efter et mere kræsent Publi
kums Behov, og for den blotte Nysgerrighed sattes
der Bom ved at man fra 1811 tog Betaling for Ad
gangen; allerede tidligere (fra 1807) tryktes der aarlig
Fortegnelser over Kunstværkerne til de besøgendes
Vejledning. Flere og flere Kunstnere tog Del i disse
Fremvisninger, hvor dog Hovedstammen lige til 1821
var Elevarbejder. Fra dette Aar fandt Akademiets
egne Medlemmer Vej til Apriludstillingen, som derved
fik Præget af en aarlig Mønstring over den hjemlige
Kunst, og under denne Form bestaar den endnu, om
end Udstillingen i Tidens Løb er skilt fra Akademiet
som en særlig Institution med sin egen Bygning.
Forholdsvis sent fik den uddannede og fuldt fær
dige Kunstner saaledes en aarlig tilbagevendende
Lejlighed til at træde i Rapport til Publikum; tid
ligere havde han ganske vist ikke været den helt
foruden, men den faldt grumme sjældent ind. I Tiden
1769-1815 mægtede det danske Kunstakademi kun
at foranstalte fire „Saloner“. De tre første var ude
lukkende forbeholdt Arbejder af Akademiets Officia
ler, Medlemmer og agreerede, til den fjerde fik og-
saa et Antal Elever Adgang.