165 / 269
152
GØGL OG KUN ST
stillingen kritisk, fortæller om Kunstnerne, deres Stu
dier og Udvikling, og indfletter kloge Bemærkninger
om Kunstens Tilstand herhjemme.
Den
tredje Salon
blev først til Virkelighed 1794,
seksten Aar efter. I Forholdet til Publikum adskilte
den sig fra sine Forgængere derved, at der kræve
des fire Skilling ved Indgangen til en Fattigbøsse,
hvis Indhold navnlig kom Akademiets egne træn
gende til gode; var det oprindelig en Foranstaltning,
der sigtede til at holde den blot skuelystne Mængde
ude, fik Salonen dog derved et vist filantropisk An
strøg. Den stod aaben fra 31. Janua r til Begyndel
sen af Marts, og aabnedes atter en Uge til For
del for de brandlidte i Lille Værløse, den nordsjæl
landske Landsby, der kort forinden var lagt i Aske.
Af de indkomne Summer synes det at fremgaa, at
Tilstrømningen har været betydelig og rundt om i
Tidsskrifter og Blade spores der Interesse for den
efter datidige Forhold righoldige Udstilling. Den talte
244 Numre og 33 Kunstnere var repræsenteret; gamle
Folk erindrede den længe efter som en Begivenhed.
Den
fjerde og sidste Salon
var ligesom de tid
ligere knyttet til en Mærkedag inden for Kongehuset,
nemlig Frederik den Sjettes Kroning, og aabnedes
6. August 1815. Den var betydelig større end de
foregaaende (358 Kunstværker) og mønstrede alle
Arter og Afskygninger inden for den bildende Kunst.
Salonen 1815 havde som nævnt et noget forskelligt
Præg fra de apdre derved, at ogsaa Elevarbejder
havde fundet Optagelse, og blev paa den Vis en