171 / 269
158
HESTEVÆDDELØB
som en Tid hørte til Kongens fortrolige Omgang.
Initiativet kom i hvert Fald fra Hoffet, hvis øverste
Embedsmænd ved Kabinetsordre fik overdraget Dom
merhvervet, og Præmierne, Pengebeløb paa gennem
snitlig 500 Rdlr., gik af den kongelige Kasse. Stald
mestrene Biilow og Warnstedt stod for Arrangemen
tet og Struensee satte sig personlig ind i deres For
slag, ændrede i dem med egen Haand og appro
berede dem paa Kongens Vegne.
Meningen var at holde Væddeløb to Gange aarlig;
danske og engelske Heste kunde deltage, men skulde
løbe hver for sig. Tilslutningen til det første Vædde
løb, der fandt Sted Mandag den 22. Oktober 1770
paa Nørrefælled*) i Nærværelse af Kongeparret, som
betragtede det uvante Skuespil fra en oprejst Altan,
var iøvrigt ikke stor. Præmierne blev ikke uddelt
den Dag; tre Heste, som af hvert Hold kom først
til Maalet, udtoges til et afsluttende Andendagsløb
(24. Oktbr.), hvor Prisen for den danske Hest, der
løb Distancen (en dansk Mil) i 15 Minutter, tilfaldt
Parforcejæger Ernst Brun fra Jægersborg, medens
Præmien for den engelske Hest, der kom to Mi
nutter hurtigere til Maalet, hjemførtes af Jagtjunker
Osborne.
De følgende Aars Væddeløb fik et noget andet
Præg derved, at kun indenlandske Heste kunde del
tage; det maatte godtgøres ved Attest, at Dyret var
faldet efter dansk Hingst. Ved Foraarsløbene 1771
*) Officielt hedder det: Uden for Københavns Nordre og Østre Porte imel
lem Alléerne.