![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0173.jpg)
160
HESTEVÆDDELØB
en handlekraftig og indsigtsfuld Personlighed, der
traadte i Breschen for sine Ideer i Skrift og Ger
ning. Hertugen holdt selv Stutteri, lod sine Bønders
Heste krydse med Fuldblod og foranstaltede i 1820
de første Væddeløb ved Augustenborg. Mod Slutnin
gen af Tyverne greb Interessen om sig og var snart
udbredt over Hertugdømmerne; 1831 var der allerede
holdt Væddeløb i Slesvig, Itzehoe og Oldesloe.
I Frederik den Sjette havde Hertugen en varm
Beundrer, der støttede ham i hans Foretagender, og
de nye hippologiske Ideer forplantede sig til Konge
riget, hvor de landøkonomiske Spørgsmaal netop var
stærkt fremme; men her fik de en for Datiden ka
rakteristisk Skæbne. Allerede i Tredivernes Begyn
delse brød det nationale Moment, endnu temmelig
ubevidst, overalt igennem og gjorde sig gældende
over for fremmede Ideer, selv paa forholdsvis nev-
trale Omraader som dette. Hesteavlens Forbedring
ved engelsk Fuldblod og Væddeløb, der vandt Ind
pas i flere europæiske Lande, fik i Danmark, i de
faa Aar Bevægelsen var levende, et vist nationalt og
til Dels demokratisk Tilsnit.
I 1831 begyndte at udkomme et „Maanedsskrift
for Hesteavl og Hestehold“, der øjensynligt var et
Udslag af den vaagnende Væddeløbsinteresse, og hvis
Indhold ogsaa for en væsentlig Del bevægede sig
inden for denne Sfære. Aaret efter øgedes Interes
sen; Fuldblod og Væddeløb var Genstand for Sam
taler Mand og Mand imellem og rundt om i Landet
foranstaltedes smaa private Væddekørsler og Vædde-