![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0178.jpg)
I KØBENHAVN
165
Efter disse almindelige Bemærkninger et Par Ord
om Hestevæddeløbene ved København i Særdeleshed.
Væddeløbene paa Nørrefælled eller Blegdamsfælle
den (de to Navne brugtes i Flæng) var sat i Scene
ved Subskription, og de indkomne Beløb anvendtes
til Præmier foruden de Ærespræmier, Kongeparret
stillede til Raadighed. I de fem Aar, Subskriptionen
var bindende, opretholdtes Væddeløbene; hvert Aar
var der to sammenhængende Dage med tre, senere
fire Løb hver Dag; de begyndte Kl. 11 og var som
Regel sluttet tidlig paa Eftermiddagen. I de første
Aar stod Løbene under Bestyrelse af Hertugen af
Augustenborg, der tillige fungerede som Dommer,
men i de sidste overtoges dette Hverv af Prins
Ferdinand. Kongen og den kongelige Familie gav
regelmæssig Møde.
Første Gang fandt de Sted den 7. og 8. Septbr.
1832. I flere Uger havde Hovedstaden ikke talt om
andet, og i Dagene umiddelbart før strømmede Folk
skarevis ud til Fælleden for at tage Forberedelserne
i Øjesyn. Det hele Væddeløbsterræn var omgivet af
et Plankeværk, som dog ikke var højere, end at der
maatte posteres Husarer udenfor for at holde „ukon
tante nyfigne“ i Afstand; indenfor var selve Banen
saaledes afpælet, at der for Publikum var Staaplad-
ser i Midten, medens Tilskuere til Vogns og til Hest
var placeret udenfor, rundt om Rendebanen, med
Undtagelse af den Side, der vendte mod Nørreallé.
He r var den kgl. Pavillon rejst, flankeret af Tribu
ner med Siddepladser; den var tegnet af Hofbyg