180 / 269
I KØBENHAVN
167
hed, især dem, der „rede paa magre Rosinanter med
stumpede Haler, da disse uimodsigeligen bleve be
tragtede som Væddeløbere“ — som det hedder i en
„Fuldstændig og nøjagtig Beskrivelse“, der kom paa
Bogmarkedet i Anledning af Hestevæddeløbene. De
dyre Pladser synes ikke at have været fuldt besatte,
men til Gengæld var der flere paa de billige, og
udenfor var enhver Plads optaget, hvorfra det var
muligt at se noget; Folk hang i Trætoppene og paa
Mølletagene.
I de følgende Aar var Arrangementet nogenlunde
det samme. Væddeløbene holdtes hvert Aar i første
Halvdel af September, og Interessen var i Begyn
delsen usvækket; Konkurrencen var tilmed livligere.
Endnu i 1835 indfandt Publikum sig i stort Tal, men
i 1836 synes det at have været skralt nok, skønt
Entreen var bleven billigere. Da Flaget faldt paa den
kgl. Tribune den 10. September 1836 som Tegn paa,
at Løbene for den Dag var til Ende, var det fore
løbig forbi med Væddeløbene i Hovedstaden. I Juni
1840 toges de op paany, da Selskabet til Heste
avlens Fremme henlagde de Væddeløb, der hidtil
aarlig havde fundet Sted paa Slagelse-Banen, til Kø
benhavn, maaske nærmest i Anledning af Kristian
den Ottendes Kroning.