186 / 269
URBERGS FORESTILLINGER
173
række Haand til hans Forehavende. I Begyndelsen
af August havde han været i Aalborg, Randers og
Aarhus, og skulde endnu til Horsens, forinden han
drog hjem til Hovedstaden og sin Teatergerning.
Bifald havde han ikke manglet, men det havde skor-
tet paa forventet Fordel, og han besluttede at gøre
endnu et Forsøg i Hovedstaden. Han forstod, at
Publikum tørstede efter at se et levende Væsen fare
til Himmels. „Endnu har vi,“ kundgjorde Urberg i
Begyndelsen af 1787, „her til Lands ej set nogen
levende Skabning uden Vinger at gøre Luftrejser, og
da jeg ikke tvivler om, at det jo vilde være det re
spektive Publikum til Velbehag at bivaane et saa-
dant Skuespil, saa bekendtgøres herved, at jeg Faste
lavns-Mandag eller en smuk Dag i samme Uge fra
den kongelige privilegerede Skydebane i Sølvgaden
lader gaa op en levende Kat med en Luftmachine“.
Da Forestillingen kom i Stand den 21. Februar, gik
det endnu mere uheldigt end forrige Gang. Maski
nen, der i et Bur medførte ikke en Kat, men en
Hane, var aldrig saa snart kommen op i Luften, før
den faldt ned i den lige overfor liggende Rosenborg
Have. Heldigvis for Hanen var Buret forsynet med
en Mekanisme af Staalfjedre, saa at Dyret kom i
Frihed, naar Luftmaskinen landede. Den spadserede
roligt ud, men den arme Urberg gik det værre; kun
med Møje undgik han at blive stenet af Mængden.
Han var nu Skive for alles Spot. I „Morgenpo
sten“ maatte han føre en bitter Polemik med mis
fornøjede Tilskuere, der endogsaa rev ham i Næsen,