190 / 269
LUFTJAGTER
177
Lov til at opføre den ovenfor skitserede Luftjagt for
at komme fri af Slutteriet. Mens han selv sad som
Gældsarrestant, forarbejdede hans trofaste Hustru
de mærkelige Sager, der først udstilledes offentlig,
for at Publikum kunde tage dem i Øjesyn; „dette
Eksempel paa ægteskabelig Kærlighed fortjener al
mulig Opmuntring“, skrev Skilderiet. Den vilde Jagt
gik i Luften fra Lustres gamle Domicil paa Nø rre
bro, under fuld Musik, i Begyndelsen af 1804. I 1806
var der et „aerostatisk Menageri“ paa Vesterbro, i
1819 atter Luftjagter o. s. fr. Langt ned i det nittende
Aarhundrede hørte disse Smaaballoner til de gængse
Adspredelser baade i Dyrehaven, hos Monigatti og
senere i Tivoli.
Luftjagterne var gode nok i og for sig, men Pub
likums Attraa gik i anden Retning; Ønsket var le
vende om at se en Luftskipper stige til Vejrs, at
være Øjenvidne til en af disse rigtige Luftfarter, som
man havde hørt saa meget om fra Udlandet. „Efter
alle Tilskueres Forsikring skal det være et rædsomt
majestætisk, men tillige henrykkende Skuespil at se
en Luftballon af det store Slags opstige i Dunstkred
s en “ — skrev den frugtbare Litterat og Kvaksalver
H. C. Lund i et lille Skrift „Om Luftsejladsen“
(1806).*) Kobbersmed Kierstrup, hvis Lidelseshisto
rie straks skal berettes, havde gjort fortvivlede For
søg paa at komme til Vejrs med sin Ildballon, men
først da den i Aeronautikkens Historie bekendte
*) Samme Forfatter havde allerede i 1798 udsendt „Forsøg til en nye Flyve
lære“ , hvori han i 117 Paragraffer behandlede Muligheden for Mennesket at be
væge sig i Luften.
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II
12