195 / 269
182
LUFTMASKINER
tober 1799, da Vejret var gunstigt, gik den op fra
Blaagaard. Marskal Hauch roste dens regelmæssige
Konstruktion og Forsøget løb i alle Maader heldigt
af, men af Overskud blev der intet.
Der kom nu en streng Tid for Kierstrup, thi han
var fast besluttet paa at indfri sit Løfte. Hans gamle
Moder, der blev sat til at sy paa den store Ballon
(hvortil ogsaa Pihi ydede matematisk Bistand), kunde
ikke tumle Lærredsmasserne, og han maatte tage en
Pige i sin Tjeneste. Men Pigen lærte snart at flikke
paa Kedler og Temaskiner (som Frimester maatte
han ikke holde Svende), og kun om Søndagen syedes
der paa Ballonen; det var ikke noget lille Arbejde,
der var 37800 Fod Søm. Vennerne bragte deres
Koner, Kærester og Søskendebørn med, 12-16 P e r
soner arbejdede i Fællig paa Virkeliggørelsen af
Kierstrups Ide, og hver Søndag endte med en ly
stig Aften, til sidst med Dilettantkomedie og Bal.
Man var imidlertid naaet flere Aar ind i det nye
Aarhundrede. I 1804 begyndte han at røre paa sig for
at faa Formaliteterne i Orden, og da Professor Manthey
og Apoteker Mühlenstedt fik hans Beregninger til
Gennemsyn, fandt de det hele meget fornuftigt. Bal
lonen var en Montgolfière, en uhyre Sejldugs-Kugle
paa 50 Fod i Diameter og et Rumindhold af 65450
Kubikfod; kunde Luften fortyndes i Forholdet 1 til
3, vilde dens opstigende Kraft være 3208
minus
Vægten af Ballon, Gondol og Styregrejer samt Kier
strups egen Person, ialt 1640 'tt, altsaa en Netto-
Opdrift af 1568
<u.
Kierstrup lod en hel Afhandling