201 / 269
188
LUFTMASKINER
1811 viste der sig endelig en Lejlighed til at komme
videre og fra Laurvig indskibede han sig til London.
Nogen Tid holdt han sig derefter borte fra den ulyk
salige Aerostatik, men atter spillede Tilfældet og
Uheldet ind. Skønt Ildballoner var forbudt i Eng
lands Hovedstad, arrangerede han Opstigningen af
en Montgolfière fra et londonsk Vauxhall, og for at
undgaa Følgerne, maatte han flygte; han kom om
bord paa et Skib, var snart efter igen i Norge og
fra Kristiania drog han derefter paa sin Fod i ti
Dage til København.
Hans Skæbne i de nærmest følgende Aar kommer
os ikke ved. Han begyndte at slaa sig til Flasken,
led Kummer og Nød. Men i 1818 levede han atter
op. Den geskæftige Kunstberider
Gustav Price
fra
Wien, som afvigte Sommer havde haft Ridebane paa
Vesterbro, og hvis Galleri til stor Bestyrtelse for
Byen var faldet ned, havde nu fattet den Ide at
agere Luftskipper og gaa til Vejrs med „en skøn
Papirs-Luftballon“. Han smigrede sig med, at dette
„lige saa modige som paa Erfaring sikkert grundede
Foretagende“ vilde vinde Publikums Bifald. Men
han forregnede sig. Hans 35 Fod høje Montgolfière
var alt andet end skøn, hans Begreber som Aero-
naut saare ringe og da Ballonen endelig skulde til
Vejrs, kastede et Vindstød den over Ende, hen over
Publikum, og ødelagde den. Dette gik for sig i Ka
stellet den 25. Janua r 1818. Kierstrups Venner raa-
dede ham til at gribe Lejligheden og vove et nyt
Forsøg, men alle Sunde var lukte: foreløbig fik ingen