Previous Page  204 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 204 / 269 Next Page
Page Background

COLDING

191

holdne kommet Kongen i Hænde, men om der iøv-

rigt er befordret nogen Efterretning af Betydning

paa den Maade, faar staa hen.

Derimod er det sikkert, at Coldings Luftmaskiner

var det eneste Krigsmateriel, der førtes ind i Fjen­

dens Land, da man fra dansk Side i Begyndelsen

af 1809 tænkte paa Iværksættelsen af en Overgang

til Skaane. Colding installeredes paa Kronborg og

herfra opsendte han flere aerostatiske Maskiner, med­

førende et betydeligt Antal af Gyllembourgs Pjece:

Strodda Anmarkningar ofver Sveriges Stallning Som-

maren 1808, der havde til Hensigt at bringe Skaa-

ningerne til Frafald. De svenske Krigsfolk synes i

Begyndelsen ikke at have været rigtig dristige ved

disse mærkelige Luftgæster, men de kom sig snart

af Forskrækkelsen og opsnappede Ballonerne saa

godt det lod sig gøre.

Colding gik videre endnu. Han syslede med Pla­

ner om Fremstilling af „Luftbrandere“, og da Artil­

leri- og Konstruktions-Kommissionen som sagkyndig

Autoritet fik hans Teorier forelagt, blev han ingen­

lunde afvist. Ganske vist stillede man sig afventende,

og man understregede stærkt Vanskeligheden ved at

beregne Nedslagsstedet med tilnærmelsesvis Bestemt­

hed; men man ønskede Forsøg anstillet, da „denne

Del af Videnskaben endnu er i sin Begyndelse.“

Colding fik da ogsaa bevilget 600 Rdlr. til Taft, Kat­

tun, Fernis, Svovlsyre, en Ovn etc., og blev i Juni

1809 udnævnt til Dannebrogsmand. Stort mere kom

der dog næppe ud af disse Eksperimenter.