207 / 269
194
LUFTMASKINER
ding gjorde Brug deraf, og da han kom igen i 1823,
havde Forholdene ændret sig; Autoriteterne var nu
helst fri for disse Forestillinger, som man havde
indset ikke stiftede nogen synderlig Gavn, men ved
den vældige Sammenstimlen af Folk blot gav Politi
og Militær unødigt Besvær. Colding fik for første
Gang et Afslag. I Slutningen af Tyverne, da det var
skralt med hans Lærervirksomhed, tog han atter sin
Tilflugt til Aerostatikken, men Kancelliet nægtede
stadig sit Minde til offentlige aerostatiske Opvisnin
ger (andre, der søgte samme Begunstigelse, gik det
ikke bedre), og kun med Møje fik han i Oktbr.
1828 arrangeret en privat Subskriptions-Forestilling,
som han imidlertid kun havde liden Glæde af. I
Politivennen maatte han føre en vidtløftig Debat
med nærgaaende Indsendere, som syntes det varede
for længe, inden Forestillingen kom i Stand, og da
det endelig blev til noget, spottedes der over de smaa
„Svineblærer“, han sendte til Vejrs. Disse Genvor
digheder betog ham Lysten for lang Tid. Men end
nu i sit 69. Aar projekterede han ikke blot aero
statiske Forestillinger, men ogsaa Luftfarter; nogle
Smaaballoner, han lod opstige ved Rosenborg i Au
gust 1842 var dog alt, hvad der kom ud deraf.
Colding var tillige Litteratus, men hans Indsats i
Litteraturen er ikke stor. En lille Afhandling: Om
aerostatiske Maskiners eller Luftballoners Opfindelse
og Forfærdigelse (K. 1818) formede sig nærmest som
en Kritik af Kierstrups og Prices Forsøg; i andre
Smaapjecer udtalte han sig om Dagens Spørgsmaal