Previous Page  203 / 269 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 203 / 269 Next Page
Page Background

190

LUFTMASKINER

lede ved Kastellet og en Kaninunge, der fulgte med,

kom uskadt til Jorden. Selve Ballonen optoges af

en Søofficer, som just sejlede i en Baad ved Tre­

kroner. Til sidst lod Colding en Ballon gaa til Vejrs

med tændt Brandrør, og da den sprængtes i Luften,

var Publikum tilfreds. Det var aabenbart hans Agt

at gaa paa Turné baade i Danmark og Norge, og

foreløbig berammede han fortsatte aerostatiske Eks­

perimenter i Hovedstaden til August — men saa kom

Bombardementet og gjorde hans Planer til intet.

Krigen aabnede ham imidlertid andre Perspekti­

ver. Allerede i Marts 1808 havde han i Ridehuset

ved Kristiansborg offentlig demonstreret sine Planer

om at etablere Luftpost, og den paafølgende Som­

mer begyndte han efter Kongens Ønske at anstille

Forsøg ved Storebælt med aerostatiske Maskiner

som Led i Efterretningstjenesten. Tanken var gan­

ske vist ikke ny, thi Franskmændene havde 1794

bragt Luftmaskinen i Anvendelse i forskellige mili­

tære Øjemed, men disse Eksperimenter har Inter­

esse, dels som de første i sin Art herhjemme, dels

fordi de viser, at Frederik den Sjette ogsaa kunde

se friskt og fordomsfrit paa det nye i Tiden. Der

eksisterer endnu to Brevskaber, som Colding sendte

Kongen til Bevis paa, at Ideen lod sig gennemføre

i Praksis. Det første Brev, dateret 2. Juni 1808, er

befordret med en aerostatisk Maskine fra Nyborg

over Bæltet til Sjælland, det andet er afsendt fra

Risinge ved Kerteminde, hvor Luftmaskinen steg til

Vejrs den 4. August 1808 Kl. 11. Brevene er velbe