200 / 269
KIERSTRUP
187
fik endelig forfærdiget en Montgolfière af Kattun og
Papir med 35 Fods Diameter. Den 9. August 1810
var alt beredt til Opstigningen. Ildapparatets Indret
ning — efter hans samtidige Kollegas, J. P. Coldings
Udsagn hans Akilleshæl — var saare uhensigtsmæs
sigt, og var dertil saaledes anbragt, at den brændende
Spiritus regnede ned i Gondolen til ham. Han havde
Døden for Øjnene, men vilde ikke afstaa fra sit
Forehavende. For at lette Ballonen kastede han al
Ballast over Bord, trak Støvler, Kjole og Hat af og
raabte, at der skulde kastes los, men i sidste Øje
blik fik nogle besindige Officerer fat i Gondolen og
væltede det rasende, halvt afsindige Menneske ud,
medens Ballonen steg til Vejrs med Kierstrups Kjole
og dalede i Kongedybet.*)
Hans Rolle var dermed udspillet og Slutningen af
hans Livsroman skal kun kort skitseres. Spottet og
forhaanet — selv tyske Blade skosede over hans
Uheld — besluttede han at udvandre til Amerika.
Han enedes med Konen om Skilsmisse og drog til
Norge for ad den Vej at naa til en ny og bedre
Verden, men allerede i Kristiania kom han atter ind
paa Luftmaskinerne; en Tid lang fristede han Livet
i en Række vestnorske Byer ved at eksperimentere
med smaa Balloner, som han lod gaa op. I Foraaret
*) N æ rm est i Anledning af dette mislykkede Forsøg fik en Indsender Lejlig
hed til at anbringe nogle Ytringer i Politivennen om det triste i, at Luftsejladsen,
som ved videnskabelig Dyrkelse kunde „lade M enneskeforstand og M ennesketarv
høste store Fordele“, ene skulde være „uform uende Personers Beskæftigelse, el
ler M arkskrigeres Pengekilde, eller et blot Pragtskue ved store H øjtideligheder“ .
Den Regering, der „laanede Opfindelsen et klogt Ø jekast“ og til Flyvekunstens
Fremm e stillede et Beløb til Raadighed for „et Universitets M athem atici“, vilde
ikke handle uværdigt eller unyttigt.