210 / 269
FASTELAVNSSKIKKE
197
Veje. Danske Lov forbød strengelig al Fastelavns
løben, Forordningen af 18. Febr. 1682 lagde Hæm
sko paa Udfoldelsen af de gamle Lavsskikke, For
ordningen af 21. Jan. 1688 satte Straf for Personer,
der understod sig maskeret, formummet eller sværtet
at begaa Insolentier ved Aftenstid, og Forordningen
om Hovedstadens Polititilsyn af 22. Oktbr. 1701 tog
Sigte paa det samme Forhold.
At de gamle Skikke var vanskelige at faa Bugt
med, ligger i Sagens Natur. De holdt sig en rum
Tid endnu, og nye, som var kommet til, vandt Ter
ræn. Blandt de hollandske Bønder, der havde slaaet
sig ned paa Amager og senere tillige fæstede Bo i
den nye Hollænderby Vest for København, raadede
ejendommelige Fastelavnsskikke, som især under
Frederik den Tredje og Kristian den Femte nød Hof-
fets udprægede Interesse. Paa Amager har de holdt
sig til vore Dage, og navnlig i ældre Tid drog Ska
rer af Hovedstadens Indvaanere Fastelavnsmandag
ud til Byerne paa den flade 0 for at bivaane Løj
erne. Paa Frederiksberg, hvor de endnu florerede i
Frederik den Sjettes Tid, er de forsvundne; Lars
Mathiesen gjorde som bekendt sit til for at holde
Traditionen vedlige, og mødte jævnlig i Spidsen for
Optoget. I det attende Aarhundrede var Fastelavns
løjerne en Tid lang forbudt, men Struensee tillod
dem atter. Kongen ønskede, skrev Ministeren i en
Kabinetsordre af 29. Jan. 1771, at Undersaatterne
skulde nyde alle anstændige Forlystelser og navnlig
skulde Bonden have Lov til at glæde sig over Frug