OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

I STRUENSEETIDEN

159

(4. og 6. Juni) blev den samme Parforcejæger Brun

Sejrherre. Ved Efteraarsløbene (9. og 16. Oktbr.) var

der udsat P ræmier for den hurtigste og den mest

udholdende Hest; den første tog Brun, der hjem

førte Prisen for tredje Gang, medens en ung Bonde,

Jacob Jensen af Gentofte, tilkendtes den anden. Efter

Struensees Fald fandt endnu et Væddeløb Sted, den

9. Juni 1772, men paa den udtrykkelige Betingelse,

at det skulde være det sidste; Præmierne slugte

nemlig for mange Penge. Ikke blot Kongen, ogsaa

Enkedronningen, Arveprinsen og den lille Kronprins

var til Stede, og det hele havde Karakter af en stor

stilet Hof- og Folkefest, hvor Kongehuset solede sig

i sin nys vundne Popularitet; Publikum havde fri

Adgang. En Jagtjunker Rantzau sejrede i dette sidste

Væddeløb, hvori deltog fjorten Heste i to Kvadriller,

alle indenlandske. Samme Aar blev Pavillonen paa

Fælleden nedbrudt og solgt ved Auktion.

I det næste halve Aarhundrede var Hestevædde

løbene helt glemt, først i Aarene omkring 1830 kom

Ideerne om Hesteavlens Forbedring ved engelsk

Fuldblod, og dermed Interessen for Konkurrenceop

visninger, frem herhjemme. I det engelske Aristo

krati havde disse Væddeløbssysler allerede i lange

Tider optaget Sindene, i Danmark var det Hertug

Kristian August af Augustenborg, der var Foregangs

manden. Det var en Sag, der tydeligt laa ham stærkt

paa Sinde, og han viste sig her, paa dette snævert

begrænsede Felt, ligesom senere i det politiske Liv,

da det kom til det store Opgør med Danmark, som