245 / 269
232
HENVISNINGER OG TILLÆG
skuer 1800, 50-51; Hof- og Stadsrettens Skifter (LAS.) 1804,
Prot. 6, Nr. 30; Fonden ad u. p.: Kgl. Resol. 1804, Nr. 30, 1806,
Nr. 1, 1810, Nr. 15, 26, 31, jvfr. Skild. 1811, 43. Om Grosch
se ogsaa: B. 1803, 907, 1221. — S. 143. Deutsche Biographie
XXXVII, 139; B. 1819, 4067, 4099; B. 1820, 634, 1921 („Ew.
Maj. hatten“, skrev Cornelius Suhr til Kongen, „die Gnade
mir mündlich die Erlaubniss zu ertheilen, meinen Aufenthalt
hieselbst zur Vorzeigung meiner Panoramen auf beliebige Zeit
zu wählen“); Skild. 1819, 84, 101; Adr. 1820, 35; Rahbeks Erindr.
III, 267. — S. 144.
Jerw itz:
R. 1824, 527, 844, 1338; Adr. 1824,
135; Bibi. Dan. I, 1108.
Fischer
og
Otto:
R. 1826, 554; R. 1827,
911; Plakat i KBK. (Danske Katal. 17, S. 259); Adr. 1828, 37;
Kjbhp. 1828, 37. Otto var Hannoveraner.
Lehmann:
R. 1828,
824; Dagen 1828, 288, 298, 1829, 4, 28; Kjbhp. 1828, 76, 103.
Schneggenburger:
R. 1828, 892; R. 1829, 157, 280, 531; Kjbhp.
1829, 30, 81; Dagen 1829, 83, 103.
Giøs:
R. 1833, 12; B. 1833,
1424-25; Kjbhp. 1833, 34.
Sattler:
Wurzbach, Biogr. Lex. des
Kaiserthums Oesterreich, XXVIII, 272 ff. (Her anføres den mær
kelige Efterretning, at Sattler, der var Æresborger i Salzburg, i
Norge fik Diplom som „fri Borger af den skandinaviske Halvø“ ;
det norske Rigsarkiv har paa Forespørgsel erklæret, at det ikke
kan have sin Rigtighed). — S. 145. R. 1834, 248; Kjbhp. 1834,
100, 111, 178; Skild. 1834, 69. — Foruden de nævnte Panora-
mer, der synes at have vakt størst Opsigt, vistes ogsaa en Række
andre. — S. 146. „Hvem kommer paa Kunstkammeret?“ spør
ger Rahbek, „at se paa det Brød, der er blevet til Sten, og de
tolv Børn, og de mange Dyr og Fugle, og alle de Skilderier!
Hvad bryder det en Københavner? Ser han nogentid paa noget
Maleri, uden dem af Steinmanns, eller Süsz og Kunz’s Fabrik
[Spillekortfabrikanter, „Holmblads Billedbog“, vilde Rahbek
have sagt i vore Dage], og saa højt, sit eget Portræt, og sin Ko
nes maaske, for at fortælle hende, hvor smigret det e r? “ (Rahbek,
Den danske Tilskuer 1798, 71). — Ramdohr, Studien auf einer
Reise nach Dännemark (1792), 186 f.; Forord til Fortegnl. over
Salonen 1794; Skild. 1804, 45, 1805, 49, 1818, 27, 28; Nyeste
Morgenpost 1828, 29-30. — Af
private
Malerisamlinger i Kbhvn.
var Grev Moltkes og den Spenglerske Samling indtil Aar 1800
de mest betydelige. Efter Aar 1800 kom Konsul Hans WesPs
til. Til Konsul WesPs Samling kunde man faa Adgang ved at
melde sig; unge Kunstnere studerede der; Moltkes var den ene
ste Samling, der (fra 1804) egentlig var aaben for Offentligheden.
Private Samlinger af Naturalier, Konkylier og „Kunstsager“ varder
i den sidste Del af 18. Aarhundrede adskilligt flere af, baade
Spengler og Moltke samlede tillige paa Naturalier — eller ret
tere: de samlede paa Naturalier og Rariteter og
tillige
paa Ma
lerier. (Jvfr. Haubers Beskr. af Kibhvn. (1783), S. 114 ff., Nyerups
Kjbhvns Beskr. (1800), S. 349, og Angelins Underrättelser om
Köpenhamn (1806), S. 70 ff.). — S. 147. Kjbhp. 1827, 62. — Om