129 / 133
VESTRE KIRKEGAARD
1 2 5
nigfaltigkeit der schonen Einzelheiten ist dafiir ganz auszerordent-
lich. Es ist last beschåmend, wenn man so vieles, was man als neiie
und neueste Anregung flir Alleenbildung, Hecken, Gråberpflanzungen
anpreisen hort, so an einem einzigen Ort vereinigt in sc-hon 10 oder
12 Jahre zuriickliegender Ausfiihrung trifft, wie auf diesem Vestre-
friedhof«. »Die Bedeutung erhalt der Friedhof durch die muster-
hafte Anwendung der Gartenkunst bei der Behandlung der Beerdi-
gungsflåchen. Es ist eine anspruchslose stille Art, in der das geschieht
und die gerade dadurch so ganz dem Wesen des Friedhofs gerecht
w i rd« .
»Alles in allem war die Besichtigung der Kopenhagener
Friedhofe eine reiche Quelle der vielseitigsten Anregungen«. -
Da Vestre Kirkegaard blev anlagt, mente mange, at det var al slaa el
altfor stort Brød op, at udlægge omtrent 100 Tdr. Land til Kirkegaard.
Ved Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtaltes det, at den
skulde være Byens Hovedkirkegaard i de kommende Aarhundreder,
og at København nu vilde have Kirkegaardsjord nok for lange Tider.
Det er sandsynligt, at Vestre Kirkegaard, paa Grund af sin Beliggen
hed, sin Størrelse og sin Skønhed vil blive Københavns Hovedkirke
gaard i et langt Tidsrum, omend maaske ikke i Aarh undreder. Med
den Vækst, Byen har haft i den sidste Menneskealder, tør vistnok
ingen nu agere Spaamand saa langt ud i Fremtiden. Desuden kan det
tænkes, at Ligbrænding med Tiden vil blive almindelig, ja maaske
obligatorisk, hvorved de store Kirkegaardsarealer ikke længere be
høves, eller at man muligvis i Fremtiden kommer ind paa helt an
dre Former for Behandlingen af de døde Legemer.
Med Hensyn til Haabet om, at man med Vestre Kirkegaard vilde
have Begravelsesjord nok for lange Tider, da er det gaaet saaledes, at
Jorden her blev brugt saa rask, at man allerede 20 Aar efter at den
var taget i Brug maatte begynde at se sig om efter Arealer til Anlæg af
en ny stor Kirkegaard. Dette resulterede i at Begravelsesvæsenet i 1894
købte et Areal paa Utterslev Bys Mark ved Bispebjerg Mølle paa 50
Tdr. Land for 2200 Kr. pr. Td. Land. 11903 toges en Tredjedel af Area
let i Brug som Kirkegaard, efter at der forud var foretaget de fornødne
Drænings-, Vandaflednings-, Vej-, Jord- og Beplantningsarbejder,
samt opført en Indgangsportal med Funktionærboliger, Kontor etc.
ved Siderne, og en interimistisk Kapelbygning af Træ. Planen til
Kirkegaardsanlæget blev udarbejdet af Professor
H
ans
H
olm
og Land
skabsgartner E.
G
læ s e l
.
Ingeniørarbejdet blev udført af Professor A.
L
u t k e n
,
og Bygningerne blev opført af Arkitekt A.
C
lemm en s en
. J
1910 blev hele Arealet indtaget til Kirkegaard og det nordre Kapel