38 / 133
3 2
INDENBYS KIRKEGAARDE
De Uordener, som fandt Sted paa Vo r F r u e Kirkegaard, var aben*
anden Art, end de, der foregik paa Nikolaj. Medens sidstnævnte blev
brugt som Færdselsvej og Arbejdsplads, var Frue Kirkegaard Byens
almindelige Legeplads. Her samledes Ungdommen baade paa sogne
og hellige Dage, forlystede sig uden Sky med Legen og Stimen og
anden Uskikkelighed og forstyrrede Tjenesten i Kirken. Kristian IV
søgte i 1642 at sætte en Stopper herfor ved at paabyde strenge Straffe:
Børn skulde revses med Ris og de voksne straffes med Halsjern, hvis
de blev antrufne i nogen »utilbørlig Modvillighed« paa Kirkegaar
den .1) Men det ha r rimeligvis ikke hjulpet meget; thi Kirken havde
jo Latinskolen til Nabo, og Disciplene her betragtede Kirkegaarden
som deres selvskrevne Tumleplads. I 1718 beklager Byens Skoma
germestre sig over, at Latinskoledrengene slaar med Snebolde efter
deres Hustruer paa Vor Frue Kirkegaard.2) Det har sikkert været en
nødtvungen Indrømmelse til Skoleungdommen, naar en Del af Kirke
gaarden i 1798 blev udlagt til Legeplads for Disciplene. De Gravstene,
som fandtes paa denne Plads, skulde efterhaanden fjernes.3)
Ogsaa i en helt anden Hensigt var Frue Kirkegaard et søgt Sted, —
her kunde nemlig øves Trolddom. En Torsdag Nat i 1685 blev her
anholdt 4 Kvinder, som med deres Børn gik avet omkring Kirken og
gjorde Kors over Børnene, hver Gang de passerede Kirkedøren, for
derved at helbrede Børnene for Skæver. De skulde gaa avet om Kir
ken, fordi de da »gik imod Skæverne«. Værre Hensigter havde to
andre Kvinder, som af Vægterne blev antrufne paa Kirkegaarden en
Oktobernat 1690 med en sort Kat i en Sæk. De bekendte, at det var
deres Hensigt »at gaa 3 Gange avet om Vor Frue Kirke og den tredie
Gang at banke paa Kirkedøren og saa skrive en Kreds om dem med
et Kors udi og saa sælge Fanden denne sorte Kat i Stedet for en Hare
og derfor vilde have af ham igen en Vekseldaler, som de kunde veksle
dem saa tidt til, som de vilde, og faa den straks igen uden at give
Penge derfor«. I Stedet for denne fordelagtige Handel kom de nu til
at staa 3 Dage i Gabestokken.4)
Det lærde Kvarter, som laa omkring Frue Kirkegaard, trængte sig
efterhaanden længere og længere ind paa denne. Frue Skole laa paa
Kirkegaardens Grund, ligeledes flere Kannikeresidenser, Professor
boliger og andre Bygninger, der hørte unde r Universitetet; og Sogne
herren og Klokkeren havde Bolig paa Kirkegaarden. Mod Syd havde
denne dog en Nabo af helt anden Art, nemlig Vinhuset Dyrkøb, hvis
Bygninger strakte sig et Stykke ind paa Kirkegaarden. Denne Del af
E jendommen blev købt af Kirken i 1699, Bygningerne nedrevne og
Grunden lagt til Kirkegaarden, som saaledes ved samme Lejlighed
fik en lille Udvidelse.