237 / 248
I
9
I I
Sport — Revy — Mode og Variété
Naitero paa Raadhuspladsen.
Efter megen Klagen — navnlig fra Hotelvær
terne omkring Raadhuspladsen — har Magi
straten besluttet, at Raadhusklokkerne skal tie
fra Kl. 12 Nat til K l. 7 Morgen.
H olger Pedersen (G issem and) og Karen M øller
(K aren Caspersen) i S om m errevy en 1911.
Fru Clara W ieth som T ov e.
B em æ rk Frk. M øllers fikse Bukseskørt.
I Gaar den 7de Marts
aåbnedes
K jøbenhavns n y e Idrætspark, der er flot o g im ponerende.
K ronprins Christian foretog Indvielsen m ed en Tale til Ungdommen. H er se s K ronprinsen
ved Indvielsen, til ven stre B orgm ester Jensen og O verretssagfører Nathansen.
Hvad koster en
Etatsraad?
Et Ridderkors koster 10 Tusind og
en Etatsraadstltel 30 Tusind Kr.
9.
Marts.
F o lk e tin g s m a n d
Hans Nielsen
h a r
til F y e n s S o c ia l-D e m o k ra t s k re v e t
en s to r A r t ik e l o m d e n O rd e n s h a n
d el, d e r fa n d t Sted u n d e r M in is te rie t
J, C. C h riste n se n .
D e t h e d d e r h e ri:
B a n d a g is t
Saabye
v a r R e p ræ s e n
ta nt, og
Alberti
sto d v e d D isk e n . D e r
e r b e vis lig afsat 2 E ta ts ra a d s title r, 3
R id d e rk o rs
og
1
D a n n e b ro g s k o rs .
M en d e r e r s ik k e rt m a n g e fle re , som
m a a sk e v il k o m m e fo r D a g e n , n a a r
F o rh ø re n e i d e n sto re O rd e n s a ffæ re
b liv e r fo re la g t F in a n s u d v a lg e t.
M a n s p ø rg e r in te re s se re t, h v o r m e
get en E ta ts ra a d s tite l kosted e . D e t
v id e s ik k e h e lt b estem t. M e n d e r e r
b etalt 10,000 K r . f o r et R id d e rk o rs .
O g
E ta ts ra a d e n
e r
v u r d e r e t
til
30,000 K r .
F ru Clara W ie th
gaar til Variétéen.
2.
Marts.
F r u
Clara Wieth
(se n e re F r u C la ra
P o n to p p id a n ) g jo rd e i A fte s m e d al
d e n G ra tie , en u n g D a m e fra d e n
k o n g e lig e B a lle t p a a K o n g e n s N y
t o r v ra a d e r o v e r, S p rin g e t fra T e a
tre t o v e r i V a rié té e n — fo rd i h u n e r
u tilfre d s m e d de O p g a v e r, T e a tre t
g iv e r h e n d e.
F r u W ie t h d a n se d e i G a a r i C i r
k u s V a rié té i
en lille P a n to m im e
Efter Karnevallet
tre D a n se , fø rs t
sp a n sk D a n s e rin d e , saa en u n g P ig e
i ly s e rø d N a td ra g t og e n d e lig den
h a lv t
tru e n d e ,
h a lv t
fo rfø re ris k e
A a b e n b a rin g fra
Bonifacius-Skæret.
F r u W ie th s S ukce s v a r u tv iv ls o m .
Bukseskørtet.
1 Paris er Bukseskørtet sidste
Skrig paa Modens Omraade. Der hø
rer en vis Overlegenhed til at bære
la j u p e -c u l o 11 e, og det kræver
frem for alt, at Damen gaar fast og
sikkert paa sine
Ben. Gangarten og
Fodskiftet
frem
hæves af Bukse
skørtet, og den lil
le Kvinde, der vo
ver Forsøget
,
maa
ikke paa nogen
Maade lade sig
forlede til at gaa
med mandhaftige
Skridt. Tværtimod
bestaar Bukseskør-
tets Pikanteri i
Modsætningen
mellem det masku
lint betonede
Klædningsstykke
og Bærerskens fe
minine Ynde.
I Sommerrevyen
»Nu stiger den —«
bærer den unge
Frk. K a r e n M ø l -
l e r (senere Fru
En Pariserdame i
Karen Caspersen)
Bukseskørt,
ef Bukseskørt —
set bae ra.
^
g ø r
det nyde
ligt. Frk. Møller og den unge Skue
spiller H o l g e r P e d e r s e n (Gis
semand) er en munter og talentfuld
Fornyelse for Revyen.
234