ByensDyreliv

M an kan ofte se Stæren lægge Hovedet paa skraa, som ly ttede den

efter noget, der rørte sig unde r Græsset; men den d rejer blot Hovedet

for bedre at kunne se.

Stærene er lette at genkende, naar de er nede paa Plænerne, for S tæ

rene

gaar

, de vrikker sig frem Skridt for Skridt, i Modsæ tning til Sol

sorter, Drosseler og Flertallet af Smaafugle, som hopper afsted, og slet

ikke kan gaa Skridtgang.

M id t paa Sommeren er der forbavsende faa Stære inde i København.

Saa har de spred t sig ud over Strandengene syd for Byen eller er fløjet

over til Amager og Saltholm.

L id t hen i September er Stærene her igen, og ved Aftenstide — en

T imes T id før Solnedgang — ser man dem trække hen over T ræ e r og

Huse i smaa og store Flokke, paa Vej til Rørbælterne i Damhussøen,

Søborg Mose og Gentofte Sø. Men de gaar ikke straks til Ro. En Flok

har næppe sat sig til Rette i Rørene, før den flyver op igen for at finde

et ny t Sted, og saadan bliver Fuglene ved under Larmen og Kvidren,

indtil M ørket endelig faar dem til at forstumme.

Jeg har mange Efteraarsaftener set Stærene flyve ud til Damhussøen,

hvor de slaar sig ned paa den lille Sivholm ude i Søen. Naar de Tusind tal

store Flokke kommer strygende hen over T rækronerne og dykker ned mod

Holmen, lyder det som et brusende Haglvejr. Det er næppe overdrevet

at skrive Antallet paa alle Flokkene med et femcifret Tal.

Naar Stærene flokkes om Efteraaret er det Tegn paa Opbrud , og i

M id ten af Oktober starter Flertallet af dem og flyver over Holland-Bel-

gien til deres engelske Vinterkvarter.