Fuldendelsen a f det nye Radiohus helt forlader Bygningen i To r
denskjoldsgade, b liver Problemet om Stærekasse-Teatrets Anven
delse atter aktuelt; udelukket er det vel ikke, at den tidligere »Nye
Scene« til den T id atter under en eller anden Form overgaar til
det kongelige Teater, som ikke mindst i Aarene under den seneste
Verdenskrig, da Interessen for dets Kunst blomstrer som ingen
sinde før, nok kunde have Brug for en Scene til.
I det nuværende kongelige Teater og dets Forgænger paa Kon
gens Nytorv: E igtveds og Harsdorffs gamle, længst forsvundne
Komediehus, har den danske Scenekunst levet, og for det meste
ogsaa blomstret, gennem tilsammen næsten to Aarhundreder. Hus
rummet har ofte været snævert, og det er det den Dag i Dag; de
tre Kunstarter, der har deres H jem bag Teatrets Mure, bor saa
tæt, at de alle har Vanskelighed ved at røre sig. I Tidens Løb
har mange P laner med udenlandske Forbilleder for Ø je været
fremsat til en fuldstændig Adskillelse mellem Skuespillet paa den
ene Side og Operaen og Balletten paa den anden, men de er aldrig
ført ud i Livet. End ikke i de to Dobbeltscene-Sæsoner prøvede
man noget saadant, idet de to Teatres Drift ogsaa dengang var
baseret paa, at alt va r samlet under samme Tag. Det var blot en
teknisk og praktisk Foranstaltning, men den var en naturlig
Videreførelse af de L in jer, hvorefter den nationale Scenes For
hold havde udviklet sig i Danmark. Intet giver i højere Grad det
kgl. Teater dets ganske særlige Præg end de tre Kunstarters nøje
Samvirken i det daglige, og Teatrets berømteste Forestillinger ei
jo netop dem, der forener dem alle. Den trestrengede Organisation,
om man kan bruge dette Udtryk, er paa een Gang det kongelige
Teaters Svaghed, hvad de rent ydre Arbejdsforhold angaar, og
dets Styrke i kunstnerisk Henseende. I Fæ llesskab har Skuespillet,
Operaen og Balletten gennem Tiderne, og idet de hver for sig
voksede og udvikledes, lagt Sten paa Sten til det stolte Bygn ings
værk, om hvilket de to klassiske Teaterbygninger paa Kongens
Nytorv har dannet den ydre Ramme: Den danske Skueplads, vort
kongelige Teater.
53




