nen optager en Del a f dennes Mekanik, som det senere skal ses,
megen Plads, men under Scenehusets tre F lø je er i Kæ lderrum
mene bl. a. installeret en Transformatorstation — Teatret faar af
Hensyn til sit store Lysforb rug Strømmen leveret som højspændt
Strøm — og Akkumulatorbatterierne til Nødbelysningsanlægget;
endvidere rummer Kæ lderen G las- og Lampemagasiner, og ende
lig findes hér ogsaa et Pumpeanlæg, hvormed Sprinkleranlæggets
Virkning i Brandtilfæ lde kan forstærkes, samt det hydrauliske
Anlæg, ved hvilket Jerntæppet bevæges op og ned.
N YE SCENE 1931— 1933
En Gennemgang af de Bygninger, der rummer eller har rummet
den danske Skueplads, kan ikke afsluttes uden en Omtale af den
Scene, der — omend i et Forhold til Teatrets Historie saa kort
Spand af T id som blot to Aar — en Overgang var nært knyttet
til det kongelige Teaters: Stærekassen. Dette Teater i den gamle
Radiofonibygning, der i Dobbeltscene-Perioden 1931— 33 officielt
hed Nye Scene, va r jo desværre ikke nær saa populært som dets
folkelige, aldrig udryddede Betegnelse kunde lade formode; det
er en kendt Sag, hvorledes Nationalscenen af Forholdene blev
tvunget til efter en alt for kort Prøvetid at slippe den værdifulde
Tilvækst, for hvilken den og den danske dramatiske Kunsts V en
ner havde kæmpet gennem mere end en Menneskealder. Men de
to Sæsoner, i hvilke Nye Scene virkede, er ligefuldt et Kapitel i
det kgl. Teaters Historie, og de ydre Rammer om dets Forestil
linger her hører derfor med i Billedet af Teatrets Tilværelse paa
Kongens Nytorv.
Nye Scenes H istorie tog sin Begyndelse den 31. Marts 1928, da
det ved Lov bestemtes, at der skulde opføres en Bygning til Brug
for Statsradiofonien og Det kgl. Teater; allerede under Folketings
forhandlingerne om P rojekt et fik Bygningen i et Indlæg af Fru
Elna Munch sit Øgenavn: »Stærekassen«.
Arbejdet overdroges til Arkitekt Holger Jacobsen. I Februar
1929 paabegyndtes Nedrivningen af Ejendommene paa Hjørnet af
Tordenskjoldsgade og Heibergsgade, som Staten allerede gen-
Det kongelige Teater 4
49




