Previous Page  47 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 47 / 274 Next Page
Page Background

forelaa andre Forslag. A rbejdet deltes nu, ligesom T ilfæ ldet havde

været i 1827, mellem en Landskabsmaler og en F igu rm aler: G. F.

Aagaard, der fik Arbejdet overdraget, engagerede Otto Bache til

at male Figurerne. De to Kunstnere va r ret frit stillet overfor Op­

gaven, men løste den i nær T ilknytn ing til det givne Forbillede,

Christensens Tæppe fra 1857. Som et Kuriosum kan nævnes, at

Bache som Modeller til en Del af Genierne — Englene, som de

oftest kaldes — anvendte sine egne Børn, der dengang var i A lde­

ren fra 3 til 8 Aar.

Siden det nuværende Teaters Indvielse er Akropolis-Fortæppet

ikke rørt paa anden Maade end ved at Farverne paa det er

frisket op h ist og her, hvor det i Tidens Løb blev nødvendigt.

Det er slidt nu, men ikke paa nogen uskøn Maade; det er blevet

mere douce i Farverne, end det nok oprindeligt har været, men

naar Tilskuerpladsens og Rampens mange L ys kaster deres Straa-

ler paa det, ser det baade smukt og festligt ud den Dag i Dag.

Heller ikke Reglementet, hvorefter Fortæppet betjenes, er der

i Tidens Løb sket nævneværdige Forandringer med. Det er maaske

det strengeste og fornemste Tæppereglement i Verden, og det gaar

som vel alm indeligt kendt ud paa, at naar Akropolis-Tæppet er

faldet og har sat Slutstenen paa et Skuespil, en Opera eller en

Ballet, saa hæver det sig ikke mere — med andre Ord: F rem ­

kaldelser er ikke tillad t paa det kongelige Teater, uanset hvor

stærkt B ifaldet end maatte være. De er forbeholdt de sjæ ldne

Lejligheder, da en af Teatrets Kunstnere har Jubilæum s- eller

A fskedsforestilling, fremmede Kunstneres Gæstespil paa Teatret

og Prem ierer, ved hvilke Pub likum ønsker at fremkalde F o rfa t­

teren til det nye Stykke, hvis det da er blevet Sukces.

Fortæppet, som nu er et P ar Menneskealdre gammelt — dets

Forgænger fra 1857 solgtes ved Aarhundredskiftet til E tab lisse­

mentet Vennelyst paa Amager som gammelt Læ rred — kunde

fortæ lle adskillige A fsn it af Teaterhistorien, om det ellers havde

Evnen til at berette, hvad det havde set og oplevet som »Dække«

mellem de to saa skarpt adskilte Dele af det gam le Hus: Scenen

og T ilskuerpladsen. Det berømte Maleri af Akropolis-Borgen, der

kommer til Syne bag det røde Forhæng — vel et af Danmarks

populæreste B illeder overhovedet — som mange danske Børn ken­

44