ogsaa krævet et nyt Fortæppe. Da det fra bevarede A rk iva lier
vides, at Teatrets første egentlige Embedsmand i Teatermaler-
Chargen, Peter Gramer, som havde sin Glansperiode fra m idt i
1760’erne til nogle A ar før sin Død i 1782, malede et Fortæppe,
der var i Brug til langt ind i det 19. Aarhundrede, ligger det nær
at antage, at det netop skete i Forbindelse med den store Hars-
dorffske Ombygning.
Om Udseendet af Cramers Fortæppe er kun bevaret meget faa
og meget vage Oplysninger, men dog tilstrækkeligt til, at man
med Grund kan antage, at det i sin kunstneriske Komposition
har ligget ret nær op ad det nuværende. Navn lig er det sandsyn
ligt, at Motivet med Draperitæppet, der af Genierne drages til
Side, er dukket op, da Cramer malede sit Fortæppe; det er for-
øvrigt ogsaa anvendt paa Bagsiden af flere af Teatrets Billetter
fra denne Tidsperiode. Om det Billede, der paa Cramers Maleri
kom til Syne bag Draperitæppet er det derimod næppe muligt
at fastslaa noget sikkert, men naturligvis er den Mulighed ingen
lunde udelukket, at det kan have været det berømte græske L an d
skab, og at dette saaledes maaske har figureret paa Fortæppet
fra Teatrets allertidligste Dage.
Først ved Tæppets Fornyelse i 1826 findes im idlertid visse posi
tive Oplysninger om det. T il den daværende Teatermaler A. W .
W allich , hvem det overdroges at udføre det nye Fortæppe, skrev
D irektionen: »Den paa det forrige Tæppe af Cramer saa heldigen
udførte og alm indeligen yndede Idee følges ved det nye uden
slavisk at copieres. T il Fond maa males en skiøn romantisk vue,
ikke hentet fra nogen bestemt Egn, enten i Fædrenelandet eller
Udlandet.« Resultatet af denne sk riftlige Ordre, der viser den
utvivlsomme Forbindelse mellem det gam le og det nye Fortæppe,
blev altsaa Akropolis-Tæppet. Det faar saa staa hen, om dette
har været en nøje Gengivelse af Cramers Tæppe eller blot en
Variation af det, udtænkt af W a llich eller hans Medhjæ lper ved
Tæppets T ilblivelse, F igurmaleren, Professor J. L. Lund. Dennes
Andel i Tæppet a f 1827 var under alle Omstændigheder ikke ringe;
han, der ved den T id havde en Del A rbejde ved Teatret, udførte
Statuerne og Genierne paa det og var i det hele beh jæ lpelig med
dets Maling.
42




