DetKongeligeTeater

lingen til den nye Teaterbygnings Udstyrelse. Kongeværelset, der

har halvt hvæ lvet Loft, har røde Silketapeter og er smykket med

Malerier og et stort Spejl over Kaminen. Møblerne er i Louis-

seize-Stil, og i Loftet hænger en elegant Prisme-Lysekrone; paa

den anden Side Trappen findes et Værelse, hvori den kongelige

Betjening kan vente, hvis den ikke benytter den Loge paa Galle

riet, der er til Raadighed for Hoffunktionærerne. F ra dette Gen

nemgangsværelse er der Adgang til den Korridor, der fører til

Kongelogen i Teatersalen i Statsradiofonibygningen, den tidligere

»Nye Seene«. Kongelogen med tilhørende Lokaler staar hver Fore

stillingsaften Aaret rundt parat til at modtage de kongelige Gæ

ster, der til daglig kommer uanmeldt; kun ved særlige Lejligheder,

Galla- og Festforestillinger o. 1., modtages de kongelige af T ea

trets Chef og øverste Embedsmænd m. il.

AK RO PO L IS -FO R TÆ PP E T

Gennem adskillige Generationer er det kongelige Teaters Pub li

kum blevet budt Velkommen til Forestillingerne i det gamle Hus

af det saa kendte og populære Billede paa Fortæppet: Akropolis-

Borgen, der kommer til Syne ved, at vingede Genier drager et

tungt D raperi-Tæppe til Side. Dets Oprindelse fortaber sig i

Mørket, men det er i og for sig meget naturligt, at det er et græsk

Motiv, der er valgt; det er jo den alm indeligt herskende Opfat

telse, at den dramatiske Kunst har sit Udspring i det klassiske

Grækenland, og Verdens ældste Scene, Dionysos-Teatret, laa netop

paa Sydsiden a f Akropolis-K lippen. Selv om det saaledes er E rin

dringer fra en fjern Fortid, fæ lles for al Verdens Teatre, der

levendegøres paa det kongelige Teaters Fortæppe, er dette dog

særegent for den danske nationale Scene, og endda i saa høj Grad,

at der næppe findes Mage til det noget andet Steds i Verden.

Om Fortæppet i det første kongelige Teater, Komediehuset af

1748, haves ingen Oplysninger udover den ene, at det formentlig

maa være malet a f Jacopo Fabris, der havde udført alt Dekora

tions-Inventaret. Ombygningen 1774, som jo var af meget gennem

gribende Karakter, har ganske utvivlsom t foruden meget andet