108 / 360
102
Vajsenhusets Direktion og som saadanne gode Talsmænd for
Stiftelsens Krav og Rettigheder i disse vanskelige Spørgsmaal.
Baade Biskopperne Mun t e r , Myn s t e r og Ma r t e n s e n
brød mangen Lanse for Vajsenhusets Sag og havde Kancelliet
og, i hvert Fald indtil 1872, Ministeriet paa deres Side, hvad
enten det gjaldt danske Bibler, som britisk Bibelselskab
havde indført fra Norge, eller andre i London og senere i
Kolin trykte Udgaver uden Apokryfer.
Navnlig tog My n s t e r støttet af de to andre Medlemmer
af Direktionen S t ema n n og H v i d t alvorlig til Orde 1843
mod Biskop F a b e r i Fyen, der havde ladet en Gave fra
britisk Bibelselskab paa 1100 Ny Testamenter, tryk t i
Kristiania, uddele i sit Stifts Skoler og Menigheder. Da
dette var et Forsøg paa at fortrænge den reviderede danske
Oversættelse, forlangte Direktionen, at Biskop Faber maatte
søge at faa de skænkede Bibler tilbageleveret. Skønt Kan
celliet gav Direktionen Medhold, fandt det dog, at dette
sidste Forlangende vilde .være alt for krænkende for en Bi
skop, og man nøjedes med at sende Vajsenhusets Stempel
over til Biskop Faber med Begæring om at lade de nævnte
Bibler stemple.
Efter denne Afgørelse var der foreløbig Ro, men fra 1855
og de følgende Aar blev Spørgsmaalet atter aktuelt, idet
Selskabet tilbød at lade det Ny Testament uden Parallelste
der trykke i Vajsenhusets Trykkeri, dette gik Vajsenhuset
ind paa; men i 1862 afslog man et fornyet Andragende
fra Selskabet om at indføre norske Bibler, og samme Ud
fald fik Selskabets Begæring det følgende Aar om at ud
give G. T.s kanoniske Bøger uden Parallelsteder og An
mærkninger.
1867 indgav Selskabet imidlertid en Ansøgning til Kongen
om Tilladelse til at udbrede 2500 i Kolin trykte danske
Bibler, der var affattet efter Selskabets Love.
Tiden var nu forøvrigt blevet en anden, og Kirkemini
steriet, under hvilket Vajsenhuset fra 1870*) var blevet hen
lagt, spurgte nu Direktionen om, hvilken finansiel Betyd*) fra 1850 var det henlagt under Justitsministeriet.