Previous Page  122 / 360 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 360 Next Page
Page Background

116

Imidlertid har Skolen altid siden dens endelige Ordning

1826 søgt at give Børnene som Helhed en saa god Und e r ­

v i s n i ng som muligt; og i Forhold til de forskellige Tiders

Krav har Vajsenhusbørnene altid faaet en Undervisning,

der kunde dygtiggøre dem til at optage Kampen for et

Livserhverv, og som Erfaringen viser, staaet sig godt i denne

Kamp. Derfor er der allerede tidligt, fra 1824, indført Fag,

der kunde dygtiggøre dem til det praktiske Liv, saaledes

som Tysk, Tegning og for Drengenes Vedkommende Mate­

matik. I Rungs Tid var Skolen delt i 4 Klasser for Dren­

gene og ligeledes 4 Klasser for Pigerne. I hans sidste For-

standeraar oprettedes en lille Afdeling af 4 Drengeklasse

som en særlig femte Klasse med udvidet Undervisning for

de flinkeste Børn.

I Exner s Tid blev Skridtet gjort fuldt ud, idet der 1871

blev oprettet en femte Klasse baade for Drenge og Piger.

Dette gav imidlertid Anledning til en meget delt Skoletid,

hvorfor Gandrup i 1890 anlagde et fast Skema med sam­

let Skoletid. Engelskundervisningen, som i Slutningen af

Exners Tid var blevet meddelt frivilligt uden for Skole­

tiden af daværende Lærer Trenckner , blev af Gandrup

taget op som fast Undervisningsfag for Drengene i de 3

øverste Klasser, ligesom der indførtes en forbedret Under­

visning i Naturlære og Naturhistorie ved forøget Timeantal.

Følgen af det oprindelige 4 Klasse- og det senere 5 Klasse-

system var imidlertid, at Børnene maatte gaa 2 å 3 Aar

i øverste Klasse, og det blev i de fleste Fag til en idelig

Gentagelse af det samme Stof for det Barn, der Aar efter

Aar sad i samme Klasse.

Direktionen gav derfor paa givet Indstilling i 1913 sit

Bifald til, at Undervisningen for Fremtiden førtes gennem

8 fortløbende Klasser, paa samme Tid som Fæl l esunder ­

vi sning af Piger og Drenge blev indført. Herved opnaaedes

foruden flere Timer i Sprog og Regning tillige for Drengenes

Vedkommende flere Matematiktimer, ligesom Kemi ind­

førtes som nyt Fag for disse.

Pigerne havde hidtil været strengt adskilte fra Drengene

og haft en fra disse forskellig Undervisning. I Rungs og