167 / 360
159
1727 Direktør for Vajsenhuset, som han indviede d. 11. Oktober
1727. Forfatter til det s. A . udkomne Opraab: »Til den Gud og
Næsten elskende Læser«, der opfordrer til at støtte Stiftelsen med
Pengebidrag. Paa hans Tilskyndelse maatte Jøderne møde paa
Vajsenhuset for at blive undervist i den kristne Religion af Vajsen-
huslærerne. Han berettede Frederik IV paa Dødslejet i Odense.
Blev 1730 af Chr. V I udnævnt til Biskop i Kristiania og 1737
Sjællands Biskop. Dod 1757.
(Biogr. Leks. VII. 395, Wiberg II. 115, Nyerup 248).
1730— 1731.
Hans Seidelin,
f. 1665, Ivonferensraad, Amtmand over Køben
havns Amt, Direktør for Generalpostamtet. 1730 Medlem af Mis-
sionskollegiet og Vajsenhusets Direktion, men virkede kun her et
knebent Aar. Død 19/1 1740.
(Biogr. Leks. XV . 527).
1731— 1734.
f
Johan Christiansen Frauen,
f. 1688, Konfessionarius hos Chr. V I
og som saadan Medlem af Missionskollegiet og Vajsenhusets Di
rektion.
Skønt han tidligere havde staaet Pietisterne nær, kom han dog i
1733 med voldsomme Udfald imod disse, idet han følte sig for
arget over deres Tilbøjelighed til Sværmeri, saaledes som det navn
lig gav sig Udslag i Vaj senhuslærernes og for en Del ogsaa i Ewalds
Udtalelser. Chr. V I satte stor Pris paa ham og tav i lang Tid stille
til hans Angreb, men da Frauen holdt en Prædiken om »Johannes
og Herodes«, blev Kongen saa vred, at han afskedigede ham, der
maatte tage Ophold uden for København, i Helsingør. Det var
herfra, han i Anledning af sin Broders, en Toldembedsmands, Død,
indsendte sin bekendte Ansøgning, der begyndte med Ordene:
»Allernaadigste Konge! Tillad en Synder at følge en Tolder!« Kon
gens Vrede var forlængst gaaet over, men Frauen døde i Helsingør
kort Tid efter, uden paa ny at komme i Embede, 20. Decbr. 1736.
(Biogr. Leks. V. 282, Wiberg II. 104).
1734— 1739.
Andreas Hoier,
f. 1690, Professor juris, Retslærd, Historiker, var
som Student Huslærer for Gehejmeraad I. G. Holsteins Sønner,
og førtes derved navnlig gennem I. L. Holstein fra Embede til
Embede paa Grund af sine rige Evner. Fra 1722 var han Fredr.
IY ’s Historiograf og skrev: »Konig Friederich des IV glorwiirdigstes
Leben«, der dog først omtrent 100 Aar efter (1829) blev udgivet
som selvstændigt Skrift.
1734 blev han Direktør og tillige Sekretær og Inspektør ved
Vajsenhuset og vilde for det sidste Hverv kun have 200 Rdl. aarlig,