164
1774— 1794.
Jørgen Thulstrup,
f. 1746, Raadmand, Bankkommissær, Justits-
raad.
Efter Falchs Død Direktør og virkede som saadan i tyve Aar.
En særdeles god Yen af den senere Forstander Gu de, der omtaler
deres venskabelige Forhold i sine Memoirer.
Da Stiftelsen i 1777 skulde holde 50 Aars Jubilæum, og Præsten
Krøll foreslog, at Borgmester Bredal skulde skrive Musik til en
af Amanuensis Wandal forfattet Kantate, var man i Forlegenhed
med, hvorledes Borgmesteren burde honoreres for sin Villighed.
Medens de andre Direktører Hee og Egede fandt, at Tak og Æren
maatte være tilstrækkeligt, skriver Thulstrup: »Jeg kender ikke
synderligt til visse Folkes Stormodighed, ved ikke heller, hvorvidt
Don Ranudos Gejst kan beherske Somme, men i Grunden er Ved
kommende vel bedre tjent med aliquid reale end med blotte, nok
saa dybe Complimenter. Dog maaslce jeg tænker for nedrig om
Helte.«
Han døde 16. Oktober 1794, 69 Aar gammel, og var gift med
Cecilie Wahlbom, død 1815, hun mentes at nedstamme fra Luther.
(Richter).
1778— 1787.
Christian Bastholm,
f. 1740, Hofpræst, kgl. Konfessionarius.
1765 tilbød Præses for Vajsenhuset Grev Thott ham Præste
embedet ved den tyske Menighed i Smyrna. Præsten her lønnedes
nemlig paa den Tid af Missionskassen og Vajsenhuset. Efter et
treaarigt Ophold i Smyrna blev han Præst først ved Citadellet og
senere i Helsingør, efter Hees Død blev han Hofpræst og som saa
dan Direktør for Vajsenhuset indtil 1787, da han trak sig tilbage
fra dette Embede. Imidlertid vedblev han at nære Interesse for
Stiftelsens Sager, ogsaa efter den Tid; da der efter Branden 1795
var fremkommet de mange alvorlige Angreb paa Stiftelsen, sendte
Direktionen ham i Anledning af Vajsenhusets Genoprettelse de ind
sendte Prisskrifter til Bedømmelse, og denne er indført i »Minerva«
for December 1796. I Anledning af Slotsbranden 1794 anmoder
han om Tilladelse til i Stedet for Slotskirken at benytte Vajsenhus-
kirken, hvilket blev tilladt.
Bastholm døde 25. Januar 1819.
(Biogr. Leks. I. 585, Erslev I. 76, Nyerup 44).
1778— 1801.
Christen Schow,
f. 1738, Kancellideputeret, Konferensraad.
Afløste Borch som Direktør 1778 og var Stiftelsens kyndige juri
diske Raadgiver i de saare vanskelige Aar efter Branden og Bør