Previous Page  189 / 360 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 360 Next Page
Page Background

181

Gækl, m aatte denne til Dels nedsættes, og Renterne eftergives,

hvorved Stiftelsen tab te c. 6000 Rdl.

Burmester dode 25. November 1746.

(O.

Nielsen: »København«).

1731—1762.

Herman Lengerken Klocker,

Søn af Abraham Kløcker, blev Di­

rektør 1762 (se Direktørerne).

1732—1757.

Henrik de Hemmer,

f. 1694, Grosserer og islandsk Købmand.

E fter a t have væ ret K u rato r i 25 Aar ansøgte han paa Grund

af Svagelighed om Afsked 1757. Han døde 14. Ja n u a r 1769.

(Wahls Slægtsbog II. 29, Richter).

1732—1762.

Oluf Blach,

f. 1694, D irektør for Handelskompagniet, 1764 B ank­

direktør, E tatsraad .

Yar i 30 Aar Stiftelsens dygtige K urator, de sidste fem Aar havde

han kun een Medkurator. Han døde 10. Juli 1767 og testam enterede

Stiftelsen 1000 Rdl.

(Biogr. Leks. II. 371).

1762—1767.

Hans Iiolst de Place,

Raadm and i København, død 15. Ja n u a r

1770, 53 Aar gammel.

(Richter).

1762—1775.

Johan Diderich Bechmcinn,

Raadm and i Kbh., Ju stitsraad .

Da Stiftelsen hævedes af Struensee 1771, blev Bechmann af­

skediget ligesom alle de andre Embedsmænd, men Aaret efter blev

han paa ny K u rato r og deltog sammen med K u rato r M u n c k i den

nedsatte »Conference«, der skulde forelægge Direktionen Forslag om

alle Anliggender angaaende Stiftelsens Forsørgelse- og Opdragelse­

virksomhed, hvorimod Kapitalernes Anbringelse og Bestyrelse som

sædvanlig forblev under Kuratelet. I denne Anledning m aatte han

og hans Medkuratorer deltage i de meget besværlige Forhandlinger

angaaende Kapitalernes Tilbagelevering fra Plejeanstalten. E t af

Conferencens R esu ltater var forøvrigt, a t der oprettedes et Hæge-

mesterembede.

Bechmann døde 10. Ju n i 1790

o g

var da 69 Aar.

(Richter).

1767— 1788.

Morten Munck,

Raadm and, Viceborgmester, Ju stitsraad .

Var K u rato r saavel for som efter Omvæltningen og blev 1772

Medlem af »Conferencen«. Han omtales som et meget dygtigt og

nidkæ rt Medlem af K uratelet og styrede Vajsenhusets Finanser

meget samvittighedsfuldt; da han saaledes 1774 ytrede Tvivl om,