![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0189.jpg)
184
1839—1856.
Henrik Gamst,
f. 1788, Agent, Mechanicus, Medbestyrer af F ir
m aet »Gamst og Lund«, Stænderdeputeret, en af Stadens 32 Mænd.
Han tog mange af Vajsenhusets Drenge i Lære, f. Eks. Niels
H a l l i n, der senere skabte sig et Navn som Jernstøber.
Gamst købte Vedbygaard ved Ruds Vedby og døde 1861.
1841—1854.
Christian Vilhelm Haagen,
Bankdirektør, Konferensraad.
Blev D irektør 1854 (se disse).
1850—1858.
Jacob Deichmann,
f. 1788, cand. jur., Forlagsboghandler, Kan-
celliraad.
Gift 1808 med Bolette Gyldendal og overtog 1809 den Gylden
dalske Boghandel.
Han var den første Boghandler, der havde Sæde i K u ra te le t;
da Bogholder
Voght
var død 1850, overgik hele den vidtløftige
Gerning med Tilsynet af Forlagsvirksomheden fra Forstander
Rung
til Deichmann, da denne som Medejer af det Briinnichske T rykkeri
tillige med dette havde Lokale paa selve Vajsenhuset og blev K u
rato r 1853. Som K u rato r indlagde han sig betydelig Fortjeneste
ved Ledelse af Forlagsvirksomheden og bevirkede bl. a., a t Forslags
kassens Aktiver udskiltes fra Vajsenhusets. F ra denne Tid af har
et af Kuratelets Medlemmer altid væ ret forlagskyndig.
Deichmann døde 23. August 1853.
(Biogr. Leks.
iv.
240).
1853—1887.
Frederik Vilhelm Hegel,
f. 1817, Forlags- og Universitetsboghand
ler, E tatsraad .
Afløste J. Deichmann som det forlagskyndige Medlem af K u ra
telet og fortsatte i det under hans Forgænger begyndte gode Spor,
til stor Gavn for Stiftelsen, som han i de vanskelige Aar under de
spændte Forhold til britisk Bibelselskab og den reviderede Over
sættelse af Gamle Testamente og Roskilde Konventsalmebogens
Fremkomst viede sin praktiske Dygtighed.
Inden sin Død 27. Decbr. 1887 havde han testam en teret Stiftel
sen Legatet, der bærer hans og hans H ustru E lisabeth Hegel, f.
Bagges, Navn.
(Biogr. Leks. VII. 208).
1855—1864.
Andreas Hansen Bjerre,
Brygger, K ap tajn , Borgerrepræsentant.
Blev K urator, da Haagen blev Direktør. F ra 1850 havde K u ra
torerne ved kgl. Resolution m istet den i Fundatsen hjemlede R et
til Fritagelse for andre offentlige Ombud, ligesom de fleste andre