196 / 360
188
K u r a t o r e r n e , hvem han vilde paalægge mere Arbejde, end de efter
det kgl. R eskript fand t sig beføjet til a t udføre. Maaske denne
Strid v ar Grunden til, a t W endt pludselig hører op med sin Ger
ning. Iøvrigt havde W endt gjort U dkastet til den Opdragelsesplan,
der senere vedtpges ved kgl. Anordning 1727.
En anden og mere sandsynlig Forklaring paa Wendts pludselige
Forsvinden findes i det af en af de første Inform atorer
Schwartzkopf
udgivne »Erindrings Leksikon«, hvor W endt omtales saaledes:
»Paa den Tid v ar Vent ellers Hofmester hos Prins Carl og P o t
og Pande i alle Ting, som hørte til P iete t; man kand ogsaa nogen
ledes regne
dens
Opkomst her i L andet fra de Tider, th i Vent
hernede og Lector von Vesten i Trondhjein vare de klogeste,
flittigste i hele Missions-Collegio; førend H an begyndte med dette
Trykkeri, var en gemeen Salmebog saa ra r og dyr, a t den tit
kostede 6, 7 Mk. Jeg m aa endnu (fortælle) om den paa de T ider
meget berøm te Vents Endeligt: Han stod altid i stor Naade hos
Prins Carl, men han havde desuden saadan Adgang og Indgang
hos Kong Friedrich den 4., a t han kunde tale med ham , n a a r
han vilde, endogsaa i den Ægteskabssag med Dronning Louise.«
I dette Spørgsmaal gik W endt dog for v id t og op traad te saa
»heftig, stræng og Lassenisk (asketisk, efter Præsten ved den
tyske Kirke, Lassenius), a t han fik Ordre til a t pakke sig inden
24 Timer.«
Allerede 1721 forlod han Vajsenhuset og blev 1723 P ræ st i Kas-
sel og senere Superintendent i Sorau i Nedre L ausitz; han v ar gift
med Marie Margrethe Lichtenberg, deres Søn var Carl W endt,
Gehejmekonferensraad, Overpræsident i Kiel og Greverne Bern-
storffs gode Ven
Og
S tøtte.
(Biogr. Leks. XV III. 384).
1721—1734.
Seyr Mahling
afløste W endt som Forstander og Sekretær ved
Missionskollegiet. H an fortsatte som Forstander sammen med K u ra
torerne K l ø c k e r og H e n d r i k s e n de indledede A rbejder paa Ind
rettelsen af Vajsenhuset. Im idlertid hengik der 6 Aar, inden Stiftelsen
kunde aabnes paa Grund af Bygningens Anvendelse til andet Brug.
Der v ar Vanskeligheder nok a t overvinde, bl. a. ved Anskaffelsen
af Inventaret, som skulde leveres fra Ladegaarden, og først efter
a t Økonomen dér havde ud sted t en A ttest for, a t Sengeklæderne,
der v a r blevet b en y tte t ved Pesten 1711, v ar sm ittefri, tu rde Mah
ling modtage dem. H ertil kom af andre Fortrædeligheder en Strid
med Politimester
Ernst,
der ankede over, a t Mahling havde opsat
nogle Pæle for a t værne Stiftelsens Fortov mod Torvebøndernes
Lyst til a t køre op paa dette p aa Grund af den slette Brolægning
paa Nytorv,
»som laa urepareret hen og opbrudt siden den stærke Mand stod her«,